Tror du på at livet skal leves hele livet, på trods af en demens diagnose?
En sjælden mulighed på Humlehusene Demensplejecenter
Der opstår ikke ofte ledige stillinger hos os. Men nu søger vi 1 social- og sundhedshjælper og 1 social- og sundhedsassistent til aftenvagt i fantastiske Hus 7D.
Her får du mulighed for at blive en del af et nyt stærkt team på en afdeling med høj faglighed, stærkt sammenhold og store ambitioner for både beboere, pårørende og medarbejdere.
Humlehusene er et specialiseret demensplejecenter i Albertslund med seks mindre bo enheder med otte beboere i hver afdeling, tre aflastningspladser samt tilknyttet daghjem. Vores medarbejdere er alle fagligt uddannede, og vi arbejder hver dag for at yde demenspleje på højeste faglige niveau med respekt, omsorg og menneskelighed.
Vi plejer at sige, at Humlehusene er Danmarks bedste plejehjem. Ikke fordi nogen har fortalt os det, men fordi vi hver dag arbejder for at skabe et hjem, hvor mennesker med demens mødes med respekt, nærvær og faglighed, hvor pårørende føler sig velkomne, og hvor medarbejderne oplever mening, udvikling og arbejdsglæde.
Rig mulighed for faglig udvikling
Fantastiske Hus 7D består af 8 faste plejeboliger og har samtidig 2 gæsteboliger tilknyttet afdelingen. Det giver en spændende og varieret hverdag med mange faglige udfordringer og gode muligheder for at udvikle kompetencer inden for blandt andet demenspleje, observation, rehabilitering, palliation og samarbejde med pårørende.
Hos os er faglig udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi investerer i vores medarbejdere og arbejder målrettet med kompetenceudvikling gennem kurser, undervisning, faglig sparring og særlige funktioner som blandt andet:
Aktuelt er vi i gang med at afvikle undervisning inden for områderne Low Arousal samt Samarbejde med pårørende til samtlige medarbejdere og arbejder kontinuerligt med at styrke kvaliteten i vores demenspleje.
Trivsel er lige så vigtigt som faglighed
Vi tror på, at høj faglighed og høj trivsel går hånd i hånd.
Derfor arbejder vi aktivt for et godt arbejdsmiljø præget af:
Hos os har vi en enkel regel:
Vi taler med hinanden og ikke om hinanden
Vi er samtidig stolte af at kunne tilbyde supervision til alle medarbejdere, fordi vi ved, at arbejdet med mennesker med demens både kræver høj faglighed og plads til refleksion. Supervisionen bidrager til faglig udvikling, øget trivsel og styrker fællesskabet i hverdagen.
Vi ønsker, at alle medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet og har lyst til både at udvikle sig og blive hos os i mange år.
Dine opgaver
Som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent vil du blandt andet:
For social- og sundhedsassistenten indgår desuden ansvar for medicinhåndtering og sygeplejefaglige opgaver.
Vi ønsker, at du
Vi tilbyder
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Rikke Marcher
Mail: riv@albertslund.dk
Telefon: 20 14 94 89
Ansøgningsfrist
Søndag d. 27. september. Der afholdes ansættelsessamtaler d. 29. september
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Ved ansættelse indhentes offentlig straffeattest, og Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kolleger velkommen til Humlehusene
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.