Albertslund Kommune søger Social- og Sundhedsassistent-elever til start på grundforløb 2

Er du over 25 år og har lyst til at gøre en forskel for andre? Så er en elevplads som social- og sundhedsassistent i Albertslund Kommune måske noget for dig.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi social og sundhedsassistentelever, der ønsker at starte på grundforløb 2 den 4. november 2025 og fortsætte på hoved forløbet som social- og sundhedsassistent, som starter den 13. april 2026.

Som elev vil du være i oplæring på forskellige steder i Albertslund Kommune, hvor dygtige vejledere støtter dig i din faglige udvikling. Du vil også få oplæring uden for kommunen i oplæring 2 og på somatisk hospital. Skoleperioderne vil foregå på en af SocuH’s afdelinger.

Du vil i din oplæring arbejde med grundlæggende sygepleje og rehabilitering og udvikle dine evner inden for kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering. Derudover vil informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi spille en vigtig rolle i din oplæring. Du vil også indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med pleje og omsorg, og som er ærlig, tillidsfuld og har borgeren i fokus. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og vil lære nyt. Når du er i oplæring i hjemmeplejen, skal du kunne cykle rundt til borgerne, så det er nødvendigt, at du kan cykle sikkert i trafikken.

Som voksen elev (over 25 år) vil du kunne blive ansat med voksenelevløn, eller du kan blive voksenlærling, hvis du opfylder betingelserne for det. Dokumentation for voksenelevløn/voksenlærlingeløn skal vedlægges.
Du vil blive ansat på 37 timer om ugen og skal forvente at deltage i vagter, herunder aften- og weekendvagter.

Din ansøgning
Når du har ansøgt om optagelse på GF2 via www.optagelse.dk, bedes du sende din ansøgning, som skal indeholde:

  • Optagelsesbrev/bekræftelse på optagelse
  • Motiveret ansøgning
  • CV

Har du spørgsmål? Så er du altid velkommen til at kontakte Uddannelseskonsulent Lisbet Nygaard på telefon 2494 0220 eller på mail: lnd@albertslund.dk.

Frist for ansøgning: Send din ansøgning senest den 5.9.2025. Samtaler vil blive afholdt efter ansøgningsfristens udløb.

Løn og vilkår: Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der indhentes straffeattest  i forbindelse med ansættelse.

 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lisbet Nygaard lisbet.nygaard@albertslund.dk +4524940220
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR