Barselsvikariat 37 timer som fysioterapeut på vores Rehabiliteringsafdeling i Albertslund Kommune

 

Trives du i en omskiftelig hverdag hvor du som fysioterapeut kan gøre en forskel for mange forskellige borgere? Så er det dig vi søger til et barselsvikariat på 37 timer i vores Rehabiliteringsafdeling 

Brænder du for at bidrage ind i et tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum? Kan du skabe orden og overblik i en tumult tid for borgeren? Er du handlekraftig, fagligt stærk og god til at tænke i fleksible løsninger? Sætter du en ære i at give dine borgere en grundig, nærværende og betydningsfuld indsats som springbræt til at komme videre efter sygdom, traumer, indlæggelse eller funktionstab på anden baggrund – så er det dig lige dig vi leder efter!

I Albertslund er fysioterapeuter tilknyttet vores Rehabiliteringsafdeling, ansat i Genoptræningen, selvom afdelingerne har selvstændig ledelse hver for sig. I Genoptræningen har vi 1,5 fysioterapeut tilknyttet Rehabiliteringen – dvs. du har en makker der bruger halvdelen af sin tid på samme afdeling som dig. Derudover er der på Rehabiliteringen også ansat en ergoterapeut, og I udgør derfor et team på tre medarbejdere. 
Et ophold på kommunens Rehabiliteringsafdeling er oftest et vurderingsophold på ca. 14 dage. Opholdets længde sætter store krav til din faglighed, overblik og selvstændighed og det er derfor nogle af de spidskompetencer vi søger hos dig. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge fra 1. juni 2026 til 1.februar 2027. Som led i den nye Sundhedslov overgår Rehabiliteringsafdelingens pladser til Regionen fra den 1.januar, hvor denne stilling også flytter. Det er endnu uvidst hvor den fysiske placering bliver derefter, højst sandsynligt enten Glostrup eller Hvidovre Hospital. 
Du vil i din ansættelse i Albertslund Kommune referere til leder af Genoptræningen og indgå i et terapeut-team som nævnt ovenfor på 2 fysioterapeuter (den ene er dig) og 1 ergoterapeut. 

 

Beskrivelse af primære og sekundære arbejdsområder:

På afdelingen ses primært borgere med diagnoser indenfor ortopædkirurgiske, geriatriske, medicinske og neurologiske diagnoser. Borgerne vil efter endt rehabiliteringsophold ofte overgå til ambulant træning i Genoptræningscentret.

 

Indsatsen på Rehabiliteringsafdelingen kræver som nævnt i høj grad koordinering af indsatser med dine kollegaer - ikke bare terapeutfagligt, men også de mest nærliggende samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. Vi søger derfor dig, der ser muligheder i komplicerede situationer og opsøger læring i fællesskab. 
 

Det er en klar fordel at have kendskab til den kommunale arena, eller have lyst på at udforske den og måden at arbejde med rehabilitering og genoptræning på. Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social tilgang tværfagligt, både med egne ergoterapeuter, diætister, hjemmepleje, forløbskoordinatorer og andre relevante samarbejdspartnere.
 
Terapeutgruppen i Genoptræningen består af 17 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter og 2 adm. medarbejder og er lokaliseret i Sundhedshuset i Albertslund Kommune. På Rehabiliteringen er som nævnt ansat 1 ergoterapeut samt 19 medarbejdere som plejepersonale (SOSU-assistenter, sygeplejersker og køkkenpersonale).

 Genoptræningen er klinisk undervisningssted for fysioterapeutstuderende og Rehabiliteringen er for SOSU-elever og sygeplejestuderende.

Vi arbejder team-baseret med en social tilgang til udvikling af kompetencer og sætter stor pris på engagement og involvering af hinanden i udvikling og opgaver.

Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende og vi forventer derfor, at du er selvstændig, ansvarlig og fleksibel, med et godt overblik over de mange forskellige opgaver og løsningsmuligheder.
 

Stillingen indeholder:

  • Opstart, evaluering og afslutning af borgere på Rehabiliteringsafdelingen
  • Individuel træning af borgere på Rehabiliteringen efter §140 eller §86.1
  • Hjemmebesøg mhp. vurdering af borgers adgang til hjemmets faciliteter.
  • Anvendelse af sundhedspædagogiske værktøjer 
  • Vægt på arbejde omkring at selvstændiggøre borgeren i mestring af hverdagen og motivere og instruere i aktiviteter efter endt forløb 
  • Administrative opgaver jf. dokumentationskrav under autorisation

 

Vores forventninger til dine kompetencer:

  • Er uddannet fysioterapeut
  • Har erfaring indenfor rehabilitering og genoptræning af ovenfornævnte borgergrupper
  • Du skal kunne skabe overblik over og struktur af borgerrettede og administrative opgaver
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden og udvikling af såvel egne som teamets kundskaber.
  • Du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone med dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften

 

Vi kan tilbyde:

  • En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • Et alsidigt og spændende job med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere
  • Faglig udvikling forankret blandt terapeuterne i Genoptræningen
  • Selvtilrettelæggende arbejdstid
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Lyse og rummelige træningsfaciliteter i Genoptræningen i Sundhedshuset

 

Der afholdes samtaler i slutningen af april.


Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
 

Arbejdsstedet Genoptræningscenter Albertslund, Sundhedshuset. Skolegangen 1, 2620 Albertslund.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer. 


Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt Genoptræningens leder Rikke Andersen på mail rbc@albertslund.dk eller mobil 21364416.

 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Rikke Bülow Christensen rbc@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR