Børnehuset Damgården søger pædagoger!!!

Er du en engagerede pædagog med hjertet på rette sted, som brænder for børns trivsel, udvikling og læring?

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.  

Så står vi lige nu og mangler 2 pædagoger 32-37 timer.

Når vi træder ind i Damgården fuld af nysgerrige børn, mærker vi straks glæden ved at være en del af fællesskabet. Vi tror på, at hvert barn udvikler sig bedst gennem leg, forudsigelighed og voksne der er tæt på. Vores pædagogisk arbejde tager altid udgangspunkt i et positivt og respektfuldt børnesyn.  Vi motiveres af at skabe læringsmiljø, hvor børn oplever glæden ved samvær, udforskning og fællesskab- hver dag.

I Børnehuset Damgården har vi et fundament af struktur og klare roller gennem hele dagen. Det er vigtigt for os, at dagligdagen er planlagt, så vi kan koncentrere os om at være sammen med børnene og ikke bruge unødige kræfter på at organisere dagen mens den er i gang.

Vi har i Damgården et udviklingsforløb om leg, så vi kan få styrket vores lege faglige praksis. For leg er ikke pause fra læring, leg er læring, leg er dannelse, leg er fællesskab. Vi skal have pædagogisk lørdag med Kit Nørgaard der med afsæt i legepaletten skal guide os til hvordan vi får skabt vores fundament for legekulturen. I Damgården har vi tæt samarbejde med vores praksisfælleskab (psykologer, pædagogisk vejleder, logopæder, børneterapien) som jævnligt kommer  i vores institution, så vi hurtig kan få sparring i hverdagen, samt de støtter os i de faglige processer vi har i institutionen. 

Hos os får du:

  • Et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • En hverdag med masser af udeliv og plads til leg, nysgerrighed og børneperspektiver.
  • Stor indflydelse på planlægning og udviklingen af pædagogikken.
  • En nærværende ledelse, der er synlig og tilgængelig i hverdagen.
  • Ugentlig forberedelsestid.
  • Tydelig strukturerede dage, med daglige rutiner, ugeplaner, stuemøder hver 14 dag i dagtimerne.

Vi ønsker at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Brænder for at skabe trygge og udviklende børnefællesskaber. 
  • Er nysgerrig på den pædagogiske praksis og vil i arbejdsfællesskabet udvikle god faglighed.
  • Er positiv, engageret og bidrager til den gode stemning. 

Ansøgning og kontakt:

Ansøgningsfrist: d. 30/7 - 2026 kl. 12.00.

Samtaler: Vi afvikler samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Kontakt: Linda 24467528 (leder) eller Sofia 21832029 (souschef) for en rundvisning og uforpligtende snak.

Arbejdslokation: Børnehuset Damgården, Damgårdsvej 18-20-22, 2620 Albertslund

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Linda Borch Haugaard Souschef idx@albertslund.dk +4524467528
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR