Børnehuset Damgården søger uddannet kostfaglig eneansvarlig til nyt børnehus.

Vi savner en dygtig køkkenkollega, der brænder for sit fag, og vil være en del af Damgården.

Vi håber, at du kan starte så tæt som muligt på den 1/8. Men vi venter gerne på den rigtige.

Vi ønsker os en ny kollega med relevant uddannelse, som kan sørge for mad, sundhed og trivsel, for børn i alderen 0-6 år. Vi holder til i Børnehuset Damgården i Albertslund kommune, en kommune der har holdninger til miljø, økologi, sundhed og trivsel.

Børnehuset Damgården består af tre bygninger, hvoraf der er produktionskøkken i to af bygningerne. I det ene produktionskøkken er der to medarbejdere, som bliver dine nærmeste kollegaer. Mens du skal lave mad til 80 børnehavebørn og pædagogisk måltid til personalet i det andet køkken. I har et tæt samarbejde i det daglige. 

Men du har også lyst til at inddrage det pædagogiske personale og ser dig selv som en del af personalegruppen. Det betyder eksempelvis, at du holder pause sammen med det pædagogiske personale og lejlighedsvis deltager i personalemøder.

Vi vil gerne, at børnene bliver madmodige, og har lyst til at smage og interessere sig for ”hvad er der i?”. Så det er et plus, hvis du godt kan lide nysgerrige børn.

Du vil gerne spise sammen med børnene og os engang imellem, så vi kan have en dialog om, hvad vi spiser.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med stor frihed til selv at planlægge din tid.
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En ledelse, som leder baseret på tillid og har højt til loftet i forhold til nye initiativer.
  • Et børnehus med store ambitioner for alle børn.
  • En kommune hvor der er jævnlige netværksmøder for alle ansatte i køkkenmedarbejdere, så der er mulighed for at have et bredt netværk, som man kan lade sig inspirere af

VI ved, at ingen kan alt. Men vi ønsker os en medarbejder, som kan leve op til nogen af nedenstående ønsker:

  • Du er uddannet enten kok, økonoma eller har en anden relevant uddannelse.
  • Du har viden omkring ernæring
  • Du kan planlægge, købe ind, holde et budget, og argumentere for ”det sunde valg”. 
  • Du har lyst til at tænke kreativt og klimavenligt.
  • Du kan arbejde selvstændigt men også bidrage ind i et teamsamarbejde.

I din ansøgning må du gerne fortælle om dine tanker om børn, ernæring og madmod. Til en eventuel samtale vil vi gerne se et eksempel på en menuplan over flere uger og høre dine tanker om den.

Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Zemma Poder på telefon: 29 11 98 08.

Der afholdes samtaler løbende.

Der indhentes referencer ved ansættelse

Der indhentes børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse


Arbejdsstedet [Børnehuset Damgården, Damgårdsvej 16-22, 26260 Albertslund]

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Zemma Luise Westh Poder Dagtilbudsleder zlw@albertslund.dk +4529119808 +4529119808
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR