Brøndagerskolen søger en specialpædagog fuldtid 37 timer pr. 1. 2. 26.

Er du uddannet specialpædagog og har du erfaring med eller interesse for børn og unge med autisme, så er jobbet som pædagog på Brøndagerskolen i Albertslund måske lige dig?

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Om skolen:
Brøndagerskolen er et højt specialiseret skoletilbud til børn og unge med autismespektrum forstyrrelser (ASF), og vi har 50 års erfaring inden for dette område. Skolen har elever fra 0. - 10. klasse og er delt på 2 matrikler. 

Mange af eleverne er på et moderat kognitivt niveau. Nogle af eleverne har brug for meget hjælp og personlig pleje.
Brøndagerskolen har eget vejlederteam bestående af ergoterapeuter, talepædagoger, psykologer og pædagogiske vejledere som alle yder faglig sparring til skolens teams.
 
Skolens elever er fordelt i mindre grupper med typisk seks elever i hver. Til hvert team er knyttet 2 lærere, 2 pædagoger og 1-2 medhjælpere, dog er ikke alle på arbejde på samme tid. 
Vi har også elever, der har brug for særligt afgrænsede/skærmede rammer. 
Vi har åbent mandag - fredag mellem 8.20 og 16.20, og du vil som pædagog have 2-3 eftermiddage til 16.20. Vi har åbent i de fleste skoleferier, og holder lukket på helligdage. 
 

Om jobbet:

Brøndagerskolen tilbyder undervisning og socialpædagogiske aktiviteter flettet sammen over hele dagen. Arbejdet er kendetegnet ved, at pædagoger og lærere, bistået af pædagogmedhjælpere, arbejder tæt sammen omkring det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 

  • Vi arbejder ud fra en visualiseret og struktureret pædagogik, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingspotentialer. 
    Som pædagog vil dit primære fokus være på udvikling af daglige færdigheder, selvhjælps færdigheder og sociale færdigheder samt stå for at iværksætte og udvikle opgaver og aktiviteter indenfor pause/fritidsområdet.

Vi søger en pædagog:

  • der enten er erfaren eller nyuddannet, og som har interesse for at dygtiggøre sig i at forstå børn og unge med autismespektrum forstyrrelse. En pædagog der kan være i, at det tager tid at komme rigtigt ind i arbejdet her på skolen.
  • der har interesse for børn på et tidligt kognitivt niveau
  • der kan gribe børnenes udspil, og samtidigt holde balancen, når dagen giver udfordringer
  • der vil ”stikke fingeren i jorden” og også bidrage med nye vinkler
  • som kan se sig selv i samspil med en børnegruppe, der har individuelle behov og til tider store udfordringer, men også masser charme og potentiale
     

Vi tilbyder:

  • en grundig introduktion til arbejdet for alle nyansatte i form af et introkursus
  • mulighed for faglig sparring ved vejleder teamet 
  • gode muligheder for kurser bl.a. kursus i Low Arousal tilgang og SVS kursus (Struktureret Visualiseret Specialpædagogik tidligere kaldet TEACCH kursus). Der er ligeledes mulighed for deltagelse i relevante autisme konferencer
  • ugentlig forberedelsestid/ tid til andet arbejde inklusiv møder på ca. 10 timer
  • et stærkt fagligt miljø. Vi har som skole været med til at udvikle autismeforståelsen, som den er i Danmark i dag
  • en tværfaglig arbejdsplads, hvor pædagoger, lærere og medhjælpere har respekt for hinandens faglighed og viden
  • dygtige, engagerede kollegaer og ledere, der brænder for skolens særlige målgruppe

Vi forventer:

  • at du møder eleverne med anerkendelse og respekt
  • at du ser værdien i et godt og respektfuldt forældresamarbejde
  • at du vil indgå i faglig sparring og refleksion og er indstillet på løbende at dygtiggøre dig inden for området
  • at du tør sætte din egen praksis til diskussion
  • at du ikke har travlt med at vise alt, hvad du kan, det tager tid at komme ind i opgaverne her på skolen
  • at du er mødestabil, da det er vigtigt for elevernes trivsel

Du kan med fordel orientere dig i skolens "læseplan”, som du finder på skolens hjemmeside https://broendager.aula.dk/laeseplan  

Ansættelsessamtalerne vil foregå tirsdag d. 16.12.25  kl. 12.00 – 16.00
De vil blive afholdt på Nordmarks Alle 20, 2620 Albertslund. 

Tiltrædelse: pr. 1.2.26

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 10.12.25 kl. 8.00

Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg, inden du sender din ansøgning. 
Yderligere oplysninger kan fås hos socialpædagogisk leder Nelda Petersen på tlf. 20 33 50 33.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og BUPL.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Vi gør desuden opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattester

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Om Albertslund Kommune

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nelda Petersen Socialpædagogisk leder ndp@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR