Brøndagerskolen søger engagerede og motiverede PAU/PGU eller pædagogmedhjælpere til fastansættelse 37 timer ugentligt

Trives du med at arbejde med at skabe meningsfulde hverdage og relationer for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)? Og samtidig selv opleve givende og udviklende hverdage? Så kom til Brøndagerskolen

Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Vi er beliggende i Albertslund (tæt på offentlig transport), og modtager elever fra hele det Storkøbenhavnske område. Vores elevgruppe er karakteriseret ved en udviklingsmæssig bredde, dvs. at børnene ikke er alderssvarende, og at nogle af dem har meget brug for hjælp til alting i deres hverdag. 

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi PAU/PGU eller pædagogisk medhjælper til Brøndagerskolen.

Brøndagerskolen holder åbent på skoledage og i skoleferier i tidsrummet kl.8.15 – 16.30 samt i morgenpasningstilbud fra kl. 7.15 – 8.20. Din arbejdstid ligger derfor indenfor denne ramme.

På Brøndagerskolen er pædagogmedhjælpernes primære opgave at indgå i de praktiske opgaver i teamet, herunder også f.eks. at tømme opvaskemaskine mv. ligesom man indgår i at understøtte de fagfaglige og sociale aktiviteter i grupperne i dagligdagen. Nogle af vores elever har brug for en del hjælp, også til personlig hygiejne, mens andre er meget selvhjulpne. Alle medhjælpere på skolen indgår som en del af vikardækningen og vil desuden have faste timer i et enkelt team. 

Vi søger en pædagogmedhjælper der: 

  • Er mødestabil
  • Har kendskab til eller er nysgerrig på at lære mere autismeområdet
  • Trives i en travl hverdag med mangeartede praktiske og pædagogiske opgaver
  • Er fleksibel, gerne hjælper kolleger og har overblik
  • Trives med at arbejde i team og være tæt på eleverne
  • Som forstår at spontanitet kan være en udfordring
  • Vil arbejde i tidsrummet (7.15) /8.15 – 16.30 flere gange om ugen
  • Deltager aktivt i skolens hverdag, herunder arrangementer, personale lørdag (én gang årligt), aftenmøder (til kl. 19), m.v.

 

Vi tilbyder en stilling på en specialskole med snart 50 års erfaring med ASF. Vi har et spændende pædagogisk miljø, hvor pædagogisk udvikling og tilrettelæggelse af individuelle forløb vægtes højt. Du vil få engagerede kollegaer og ledere, der brænder for skolens særlige målgruppe. Desuden er der intern oplæring og indføring i de særlige forhold der er for vores elever.

Vi samarbejder professionelt og anerkender hinandens kompetencer, lytter nysgerrigt, indgår i dialog og finder de bedste veje sammen – også når det er svært. 

Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside www.broendagerskolen.dk eller ved at kontakte afdelingsleder Pernille Juul på pez@albertslund.dk.
Aftal gerne tidspunkt for besøg på skolen, så du ser hvem vi er!

Ansøgningsfrist: Fredag d. 21.5.2025 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse: 1.6.2025, eller hurtigst muligt 

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne-og straffeattest, og som en del af Albertslund kommunes personalepolitik vil vi også indhente reference forud for aftale om ansættelse.

Arbejdsstedet er Nordmarks Alle 20, 2620 Albertslund.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Pernille Bergman Juul Afdelingsleder pez@albertslund.dk 20547376 20547376
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR