Driftsleder til idrætsfaciliteter i Albertslund

Brænder du for at skabe gode rammer for idræts- og foreningslivet, og vil du være med at udvikle Albertslund Idrætsanlæg til gavn for de mange daglige brugere? Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret team af tekniskservicemedarbejdere og groundsmen, så er det måske dig, vi søger som ny driftsleder til idrætsfaciliteter i Albertslund.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en ny driftsleder. 

Om stillingen

Vi søger en visionær og engageret leder til at stå i spidsen for Albertslund Idrætsanlæg som består af 3 haller, mødefaciliteter, fodboldbaner, cricketbane og et tennis- og padelanlæg. Du får ansvaret for den daglige drift af anlægges faciliteter samt yderligere 2 fodboldanlæg, skolebaner og en fritliggende hal.  Alle faciliteter danner rammerne for skole- og foreningsaktiviteter. 

Du vil blive leder af et engageret team som tæller 2 groundsmen og 6 tekniske servicemedarbejdere. Til dagligt varetager personalet banepleje af de forskellige udendørs faciliteter, rengøring og klargøring af hallerne samt vagt- og servicefunktion i dag- og aftentimerne. 

Idrætsområdet og idrætsfaciliteterne i Albertslund Kommune er under udvikling, så du bliver del af en række bygge- og udviklingsprojekter, hvor du vil skulle arbejde sammen med en række interne og eksterne samarbejdspartnere. 

Som leder indgår du i ledergruppen for Albertslund Idrætsanlæg, som i fællesskab drifter byens idrætsfaciliteter. Ledergruppen består af lederen for idræt og faciliter, som du kommer til at referere til samt en leder af svømmehaller og Friluftsbadet Badesøen.    

Ledergruppen har fokus på at skabe gode rammer for byens borgere og foreninger med udgangspunkt i de mål og ambitioner, som er formuleret i Albertslund Kommunes vision, Kultur- og Fritidspolitik og Idrætspolitik.

Det er vigtigt, at du kan finde en drivkraft i udviklingen af en fælles kultur, et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværgående samarbejde til gavn for borgere, medarbejdere og foreninger. 

Som leder bliver du ansvarlig for

  • den daglige personaleledelse af groundsmen og tekniske servicemedarbejdere. Herunder vagtplanlægning. 
  • udvikling og optimering af faciliteterne med fokus på kvalitet for brugerne og bæredygtighed i driften. 
  • tæt samarbejde med den øvrige ledelse, borgere, foreninger og relevante samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med ledelseserfaring. 
  • har kendskab til at arbejde i en kommune eller en politisk ledet organisation. 
  • har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks hverdag med mange interessenter
  • er udviklingsorienteret og motiveret for at skabe nye tiltag 
  • har fokus på at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever medindflydelse, faglig udvikling og arbejdsglæde

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig lederstilling med mulighed for stor indflydelse
  • et dedikeret team af dygtige og engagerede medarbejdere
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 Er du klar til at tage ledelsen og drive kommunes faciliteter med sammen med os? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Praktisk information

Der er ansøgningsfrist den 22. september kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt: Første samtale den 25. september og anden samtale den 28. september. 

Stillingen ønskes besat fra: Den 2. november 2026.

Arbejdssted: Albertslund Idrætsanlæg, Skallerne 14, Albertslund

Det er et krav, at du har almindeligt kørekort (B).

For yderligere information og spørgsmål om stillingen, kontakt Leder af idræt og faciliteter Julie Kvetny Jakobsen på tlf. 26 81 61 25.

Løn og ansættelsesforhold 

  • Stillingen er på 37 timer og på overenskomstvilkår. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. 
  • Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 
  • Der vil blive indhentet straffe- og børneattest ved ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
  • Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
  • Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Om Albertslund Kommune

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Albertslund Idrætsanlæg idraet@albertslund.dk 43687280
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR