Drømmer du om at være mellemleder på vores SFO på Herstedvester Skole?

Drømmer du om at være mellemleder på vores SFO på Herstedvester Skole?

Vil du være tæt på både børn og medarbejdere – og samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem skole og SFO?

Vi søger en mellemleder til vores SFO – dig som vil spille en central rolle i den daglige drift og udvikling. Stillingen er sammensat af 49% ledelse/administration og 51% tid med børnene. Arbejdet omkring SFO’en sker i tæt samarbejde med indskolingslederen, der samtidig er skolens souschef.

Nogle af dine vigtigste opgaver vil være:

  • planlægning af skemaer, ferie og vikardækning
  • daglig koordinering og overblik
  • facilitering af personalemøder
  • kommunikation med forældre, herunder information og SFO’ens aktiviteter
  • understøtte kvaliteten i det pædagogiske arbejde

Du får en tydelig rolle tæt på praksis – uden formelt personaleansvar. Du kommer til at arbejde i et tæt ledelsessamarbejde med indskolingslederen/souschefen og bidrager til en fælles retning for indskoling og SFO. Vi har en ambition om mere tydelighed, bedre planlægning, tættere ledelse og stærkere samarbejde om børnene – og her kommer du ind i billedet.

Vi leder efter dig, der:

  • er pædagogisk uddannet og har erfaring fra SFO/indskoling
  • kan skabe struktur og overblik
  • er nærværende, tydelig og vægter samarbejde højt
  • tør udfordre ”det vi plejer”

Har vi fanget din interesse?
Hvis du kan se dig selv i denne spændende og alsidige stilling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Du er også velkommen til at besøge os til en uformel snak og en kop kaffe. Kontakt skoleleder Yasar Cakmak på telefon 40302404 eller souschef og indskolingsleder Morten Pærregaard på telefon 26246405 

Vi har én SFO i to huse

Vi er beliggende på skolens matrikel, men ligger ikke fysisk på selve skolen og har vores egene lokaler. Børnene har base på et af husene med faste kendte pædagoger, men kan bevæge sig ”frit” mellem husene i dagligdagen. Vi har stor fælles legeplads som rummer mange muligheder, hvor det nære og trygge kan trives eller de store fælles aktiviteter også fungerer. Vi arbejder med åben plan i SFO`en, hvor børn og pædagoger ikke har fast tilknytning eller faste grupper. Vi arbejder med et forpligtende fællesskab som drivkraft, hvor det er lysten og legen, der skal definere indholdet i hverdagen. Vi taler og opfører os ordentlig overfor hinanden og sætter pris på, at SFO`en er et trygt og rart sted at være. Du skal både kunne arbejde selvstændigt, hvor du formår at inddrage børnene, men også kunne arbejde/samarbejde mere projektorienteret i forhold til SFO`ens / husenes traditioner og arrangementer. 

I SFO`ens/skolens årshjul indgår bl.a.:

  1. Rollespil, hockeyturnering, julegaveværksteder, Halloween, ude/bevægelsesuge, 
  2. Albertslund Børnefestuge og Herstedvester by. 

Vi prøver at inddrage så mange værksteder i disse projektorienterede aktiviteter som muligt, og er derudover meget modtagelig for nye ideer fra dig. Hverdagene er i øvrigt præget af ude- og inde leg, boldspil, bevægelseslege på fællesarealer og hallerne samt sy, træ og smykkeværksteder mm.

Som mellemleder skal du ville både skolen og SFO`en, med lige stor interesse og engagement.

Om Herstedvester Skole 

Vores overordnede strategiske fokusområder er Faglighed, Trivsel og Attraktiv Skole. Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden, er ambitiøse og seriøse på vores skoles, elevers og hinandens vegne – og griner også lidt engang imellem. Der er højt til loftet og plads til uenighed, men der stilles krav til ordentlighed, tonen og sprogbruget. Vi har ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vi har en meget konstruktiv, engageret og opbakkende skolebestyrelse og forældregruppe, der samtidig også har krav og forventninger til os. 

Praktisk:
Ansøgningsfrist: Den fredag d. 27. juni 2026
Samtaler afholdes: tirsdag d. 29. juni 2026
Tiltrædelse: 1. august eller hurtigst muligt derefter.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
  • Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
  • Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 
  • Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
  • Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og børneattest.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Yasar Cakmak Skoleleder yca@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR