Erfaren sagsbehandler til kropsbårne hjælpemidler – vær med til at gøre en forskel i Albertslund Kommune

Vil du arbejde et sted, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og borgerens behov går hånd i hånd? 
Hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag – og hvor du bliver en del af et stærkt og meningsfuldt arbejdsfællesskab?

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.  

Vi søger to engageret og erfarne sagsbehandlere til vores hjælpemiddelteam i Albertslund Kommune – med særligt fokus på kropsbårne hjælpemidler og merudgifter. Her bliver du en vigtig del af et team, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og brænder for at skabe værdifulde forløb for borgerne.

Sagsbehandlerne i kropsbårne hjælpemidler servicerer hele Albertslund Kommune i forhold til kropsbårne hjælpemidler og merudgifter.

_________________________________________________________________________________

Om stillingen

Som sagsbehandler vil du have ansvar for hele processen omkring afgørelser og opfølgning på kropsbårne hjælpemidler samt merudgifter – i tæt dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et stærkt Myndighedsteam på hjælpemiddelsområdet.

Vi tror på, at det bedste resultat skabes i fællesskab. Derfor arbejder vi med samarbejde på tværs og har altid fokus på borgerens livssituation og mål. Vores kultur er præget af tillid, åbenhed og lysten til at gøre en forskel – hurtigt, effektivt og med hjertet på rette sted.

_________________________________________________________________________________

Hvem er du?

Vi søger dig, der har solid erfaring med sagsbehandling og et stærkt blik for både faglighed og relationer. 
Du:

  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund
  • Har erfaring med sagsbehandling af kropsbårne hjælpemidler og merudgifter (efter serviceloven §112 og §100)
  • Kender den relevante lovgivning og kommunale kvalitetsstandarder
  • Tør stå i myndighedsrollen – men møder samtidig borgeren med respekt og empati
  • Trives både med korte og langvarige sagsforløb
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – men er samtidig en holdspiller
  • Har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til CURA

Vi tilbyder dig:

  • En fast stilling på 32 timer om ugen med fleksibilitet og frihed under ansvar
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du er med til at forme både løsninger og arbejdskultur
  • Et fagligt miljø og kolleger, der prioriterer samarbejde og faglig sparring
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dine opgaver
  • En ledelse, der tror på tillid, tydelighed og åben dialog
  • En central placering på Albertslund Rådhus, tæt på offentlig transport

_________________________________________________________________________________

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Sophie Brohus, Leder af Myndighedsteamet, tlf. 29 12 02 24
  • Stine Meyer Povlsen, Fagkoordinator for Hjælpemiddelteamet, tlf. 30 89 74 80

Ansøgningsfrist: 18. juni 2025
Samtaler forventes afholdt: 24. juni 2025
Tiltrædelse: 1. august 2025

Løn og ansættelsesforhold:

I henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er faste stillinger på 32 timer og vil være fysisk placeret på Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 12620 Albertslund.

Ansøgningen skal sendes elektronisk.

Albertslund kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning. CV, eksamensbevis, autorisations -ID samt relevante bilag online.

Det vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sophie Dahl Brohus Leder af Myndighedsenheden odb@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR