Vil du være med til at skabe balance mellem faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed på socialområdet og aktivt bidrage til at borgere med særlige behov får den støtte de har behov for? Vil du være en del af en ambitiøs kommune med fokus på stærke fællesskaber og høj kvalitet, hvor du får muligheder for at skabe resultater både individuelt og i samarbejdet med andre? Så er du måske vores nye forhandlings- og matchningskonsulent.
Albertslund Kommune søger en forhandlings- og matchningskonsulent til en nyoprettet stilling i Socialenheden for Voksne.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Det vi kan tilbyde dig
Albertslund Kommune er en arbejdsplads, hvor der oprigtigt er højt til loftet og hvor du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i stillingen. Da stillingen er nyoprettet, får du stor indflydelse på, hvordan rollen skal udformes og gode muligheder for at præge udviklingen af arbejdet med Albertslund Kommunes takststyring og leverandørstyring.
Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab med fleksible rammer, hvor vi prioriterer trivsel, balance og gode relationer i et tværfagligt miljø med høj faglighed og stor kollegial sparring. Vi arbejder med fokus på helhed, samarbejde og udvikling og med blik for, hvordan vi bedst muligt bruger kommunens ressourcer til gavn for borgerne.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med enhedens myndighedsrådgivere, økonomi- og indkøbskonsulenter. Dertil får du mulighed for at køre et tæt parløb med forhandlings- og matchningskonsulenten på børneområdet, hvor der vil rig mulighed for faglig sparring og videndeling.
Dine vigtigste opgaver hos os
Som forhandlings- og matchningskonsulent bliver du et helt centralt bindeled mellem myndighed og leverandører, hvor du især skal have blik for en bæredygtig økonomi i vores kontraktstyring og sikre at borgere med særlige behov modtager indsatser, der både matcher deres aktuelle livssituation og understøtter en rehabiliterende tilgang.
Herudover bliver du en værdifuld sparringspartner for enhedens rådgivere og skal bidrage til at styrke myndighedsområdet med en mere strategisk tilgang til forhandlinger.
Dine primære opgaver vil være at:
Som nævnt forventes det dog, at stillingen ændrer sig over tid, hvorfor opgaverne og opgavefordelingen vil ændre sig. Ved din tiltrædelse skal du forvente at dykke helt ned i konkrete sager, mens det på sigt forventes, at stillingen udvikles til en mere strategisk og rådgivende rolle.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os at du har en baggrund som socialrådgiver, pædagog, jurist eller lignende, men er åbne overfor, at der kan være flere uddannelsesmæssige indgange til stillingen. Vigtigst af alt er nemlig, at du har solid myndighedserfaring fra området – herunder erfaring med botilbud - og forståelse for takststyring, samt evner at omsætte det til praksis i forhandlinger og beslutningsprocesser.
Grundet stillingens omfang og udviklingspotentiale kræver det en person med indsigt i udførerområdet og forståelse for praksisnære indsatser, både fagligt, juridisk og økonomisk. Dertil ser vi gerne, at du er nysgerrig, struktureret, har lyst til at arbejde med data og evner at skabe et tydeligt overblik i komplekse sager.
Som bindeled mellem myndighed og leverandører kræver stillingen stærke samarbejdsevner både i forholdt til botilbudsledere og afdelingsledere hos leverandørerne, men også i forhold til enhedens myndighedsrådgivere og konsulenter. Vi ser derfor gerne at du som person har let ved at danne og pleje relationer, og at du kommunikerer klart og tillidsvækkende på tværs af både fagligheder og niveauer, samt sikrer en rettidig og grundig opfølgning.
Hvis du kan genkende dig selv i dette, så håber vi på at høre fra dig inden ansøgningsfristen søndag den 19. april 2026.
Andet
Stillingen er på 32-37 timer og aflønnes i henhold til gældende overenskomst under principperne for Ny løn, hvor der kan forhandles med udgangspunkt i relevante erfaringer og kompetencer. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse og der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest.
Læs mere Albertslund Kommune og Socialenheden for Voksne på www.albertslund.dk
Tiltrædelse: 1. juni 2026.
Ansøgningsfrist: søndag den 19. april 2026
Vi afholder 1. samtalerunde fredag den 24. april og 2. samtalerunde mandag d. 27. april.
For yderligere information og spørgsmål kontakt gerne Teamleder i Socialenheden Tina Kulmbak på tlf.: 23 10 98 46 eller konsulent Søren Schack Andersen fra MUUSMANN på tlf. 24 90 57 59.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.