Fysioterapeut med kompetencer indenfor neurologi og geriatri søges til barselsvikariat

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

 

Haves: 

Rummelige og veludstyrede træningslokaler. Et team af terapeuter der elsker at fordybe sig i det borgernære arbejde og gøre en forskel for mennesker der ikke kan selv, en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, høj trivsel, hjælpsomme og fantastiske kollegaer. 
Plads til – og forventning om - faglig fordybelse og sparring. 
En arbejdsplads hvor du selv har indflydelse på hvordan du løser opgaven og planlægger dit daglige arbejde. 
En kollegagruppe med plads til forskellighed, kollegialt sammenhold og masser af gode grin. 

Søges:  

Nysgerrig, grundig og fagligt kompetent fysioterapeut, med flair for teamarbejde, tværfagligt samarbejde og kendskab til det neurologiske felt, søges til et barselsvikariat på 37 timer/uge fra 1. august 2025 eller snarest derefter t.o.m. 30.juni 2026. 

Dit primære arbejdsområde er neurologi, hvorfor du vil indgå i vores neuro-team, der består af i alt 3 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter. Som sekundært arbejdsområde har du geriatri. Du kommer til at varetage både genoptræning efter §140 og §86.1 samt vedligeholdende træning efter §86.2. Området spænder sig primært over ambulant genoptræning, men der kan i nogle tilfælde være borgere indlagt på vores Rehabiliteringsafdeling som du enten selv eller som 2.terapeut varetager genoptræningen af. 

Indenfor det neurologiske speciale varetager vi desuden §140a for borgere med Parkinson og Neurologisk sygdom, begge målgrupper træner i en hold-setting.  

Det neurologiske speciale kræver i høj grad koordinering af indsatser med dine kollegaer - ikke bare i neurogruppen, men også de mest nærliggende samarbejdspartnere i og udenfor organisationen, såsom hjemmepleje, diætist og visitatorer.  
 
I ferieperioderne hjælper vi hinanden på kryds og tværs af de specialer som vi til hverdag prioriterer højt at specialisere os indenfor. 

Det er en fordel at have kendskab til den kommunale arena, eller have lyst til at udforske den og måden at arbejde med rehabilitering og genoptræning på.  

 
Genoptræningen består af 15 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter og 2 administrative medarbejdere og er lokaliseret i Sundhedshuset i Albertslund Kommune. 

Vi er klinisk undervisningssted for fysioterapeutstuderende. 

Vi arbejder team-baseret med en social tilgang til udvikling af kompetencer og sætter stor pris på engagement og involvering af hinanden i udvikling og opgaver. 
 
Vi arbejder selvtilrettelæggende og forventer derfor, at du er selvstændig, ansvarlig og fleksibel, med et godt overblik over de mange forskellige opgaver og løsningsmuligheder. 
  

Stillingen indeholder i prioriteret rækkefølge: 

  • Hold og individuel træning af neurologiske borgere via §140 og §86.1.  
  • Hold og individuel træning af geriatriske borgere via §140, §86.1 og §86.2 
  • Holdtræning af vederlagsfri borgere via §140a med erhvervet hjerneskade og Parkinson. 
  • Opstart og afslutninger af neurologiske og geriatriske borgere ud fra standardiserede tests 
  • Anvendelse af sundhedspædagogiske værktøjer  
  • Vægt på arbejde omkring at selvstændiggøre borgeren i mestring af hverdagen og motivere og instruere i aktiviteter efter endt forløb  
  • Administrative opgaver jf. dokumentationskrav under autorisation 

 Vores forventninger til dine kompetencer: 

  • Er uddannet fysioterapeut 
  • Gerne har erfaring indenfor det neurologiske område. 
  • Erfaring med eller interesse for genoptræning af geriatriske borgere. 
  • Du kan skabe overblik over og struktur af administrative opgaver 
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden og udvikling af såvel egne som teamets kundskaber. 
  • Du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og sætter pris på at have en seriøs men også sjov omgangstone med dine kolleger 
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften 

 Vi kan tilbyde: 

  • En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver 
  • Et alsidigt og spændende job med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere 
  • Faglig udvikling og supervision 
  • Selvtilrettelæggende arbejdstid 
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger 
  • En arbejdsplads med et godt tværfagligt miljø 
  • Lyse og rummelige træningsfaciliteter i Genoptræningen i Sundhedshuset 

 
Ansøgningsfrist den 19.6.2025 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26.6.2025 

 Yderligere oplysninger: 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt Fysioterapeut Ronni Persson på rjp@albertslund.dk eller tlf 51 68 74 22 eller Ergoterapeut Henriette Ranners på tlf. 61 50 95 84, mail: hft@albertslund.dk eller leder Sophie Dahl Brohus på tlf. 29120224 mail:odb@albertslund.dk  

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen. 

 Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 
 
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.  
 
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid. 

 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sophie Dahl Brohus Leder af Myndighedsenheden odb@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR