Herstedvester Skole søger en engageret pædagog med stærke specialpædagogiske kompetencer

Vil du være med til at skabe rammer, hvor børn med særlige behov trives og udvikler sig?

Herstedvester Skole søger en engageret pædagog med stærke specialpædagogiske kompetencer og lyst til tæt samarbejde i vores specialklasser.

Om stillingen
Vi søger en pædagog, der kan arbejde med inkluderende læringsfællesskaber og skabe rammer, hvor hvert enkelt barn kan lykkes. I vores gruppeordning er der altid to voksne tilknyttet, og vi ser forpligtende teamsamarbejde som en styrke og en nødvendighed for at sikre elevernes læring og trivsel.

Målgruppen
Eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder og ligger kognitivt langt under gennemsnittet for deres aldersgruppe eller har tilsvarende udfordringer, bl.a. indenfor ASF (autismespektrum forstyrrelser, f.eks. ADHD...).
Vi har fire grupper med plads til 10 elever i hver. Hver gruppe har sit eget klasselokale, indrettet med mulighed for forskellige aktiviteter og materialer.

Eleverne undervises i de fleste af folkeskolelovens fag, men på individuelt tilrettelagte niveauer og med differentiering efter deres styrker. Eleverne går ikke til afgangseksamen i G-grupperne.

Undervisningen foregår i et miljø præget af ro, forudsigelighed, selvindsigt, hensyntagen og respekt. Gennem dialog hjælper vi eleverne med at reflektere over deres muligheder og potentialer, så de kan udvikle sig fagligt og socialt. De skal lære at udtrykke meninger og lytte til og respektere andres.

Om Albertslund Kommune
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

Vi forventer, at du:
•    Har relevant uddannelse inden for det specialpædagogiske område
•    Har viden om forskellige diagnoser og erfaring med elever, der er kognitivt udfordret samt strategier til at understøtte elevernes livskvalitet. 
•    Har erfaring med elever, der er kognitivt udfordrede
•    Kan skabe legitimitet i din rolle og facilitere processer, hvor antagelser og løsningsmodeller afprøves i praksis
•    Bidrager aktivt til elevernes læring og trivsel
•    Arbejder struktureret – både i arbejdsform og dokumentation 
•    Ser samarbejde med både kolleger og eksterne aktører i en fælles indsats som en vigtig del af dit arbejde
•    Indarbejder evaluering som en løbende, cirkulær proces
•    I øvrigt gælder de bærende principper i Albertslund Kommunes Medarbejder- og Ledelsesgrundlag, bl.a. at vi fokuserer på effekter og værdi, at vi arbejder databaseret, at vi reflekterer og skaber læring, og at vi rækker ud og indgår i tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder dig:
•    En pædagogstilling med mange varierede opgaver i tæt sparring med kolleger og ledelse
•    Engagerede og dygtige kolleger
•    Mangfoldighed i elevgrupperne
•    En uforudsigelig hverdag med højt til loftet og plads til humor
•    En skole med fokus på faglighed, trivsel og udvikling af gode læringsmiljøer for både elever og medarbejdere
•    Fokus på specialområdet i kommunen, der vil gavne og højne området

Om skolen
Herstedvester Skole er en almen folkeskole i Albertslund med ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vi har modtageklasser, gruppeordning (specialklasser) og et nyoprettet Dagbehandlings- og Specialundervisningstilbud.

Vi arbejder strategisk med Faglighed × Trivsel = Attraktiv Skole. Vi har høje forventninger til hinanden, men hjælper hinanden med at lykkes – ingen er i mål, før alle er i mål. Vi ved, at læring og udvikling starter i relationer og samarbejde.

Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Her er højt til loftet og plads til uenighed og forskellighed, men vi stiller krav til ordentlighed, tonen og sproget. Vi har en engageret skolebestyrelse og forældregruppe, der både bakker op og stiller krav.

Vi prioriterer medarbejderudvikling højt. I år deltager næsten alle medarbejdere i kompetenceudviklingskurser via Den Kommunale Kompetencefond, og flere er i gang med længerevarende efteruddannelse.

De næste tre år deltager vores mellemtrin i den nationale forsøgsordning med skolemad, og vi bliver ”Madskole”.

Er du nysgerrig?
Græsset er ikke nødvendigvis grønnere – men det er anderledes på Herstedvester Skole.
Du behøver ikke sende en ansøgning for at tage den første kontakt.
Ring eller kig forbi til en uforpligtende samtale og rundvisning – vi fortæller gerne mere.

Kontakt:
Yasar Cakmak, skoleleder, tlf. 40302404

Praktisk:
Ansøgningsfrist: Den 19. december 2025
Samtaler: Den 22. december 2025
Tiltrædelse: Den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter
Ansøgning: Send ansøgning, CV og eksamensbevis mm. 
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst - Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Børne- og straffeattest: Indhentes før ansættelse. Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises tilfredsstillende børne- og straffeattester. 
Arbejdssted: Herstedvester Skole – Herstedvestervej 44, 2620 Albertslund

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer. 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 


 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Yasar Cakmak Skoleleder yca@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR