Kan du omsætte komplekse data til klare beslutningsgrundlag og styrke datadrevne beslutninger på dagtilbuds- og skoleområdet?

Så er det måske dig, vi søger. 

I Albertslund Kommune har vi allerede etableret et stærkt fundament for ledelsesinformation i Power BI. Nu søger vi en erfaren konsulent, der vil være med til at tage næste skridt i vores udviklings- og analysearbejde. Du får en nøglerolle i at udvikle datadrevne beslutningsgrundlag for ledere og politikere og mulighed for at præge, hvordan data anvendes og skaber værdi på dagtilbuds- og skoleområdet.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Om stillingen
Staben i Dagtilbud og Skole fungerer som bindeled mellem kommunens ledelse, dagtilbud, skoler, samarbejdspartnere og det politiske niveau. Du skal derfor trives med en bred opgaveportefølje og kunne navigere i en organisation med mange interessenter og komplekse dagsordener.

Du refererer til stabslederen og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med fem konsulentkolleger, der arbejder på tværs af området. Du får stor mulighed for at præge stillingens indhold og udvikling og bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og kolleger.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet:

  • Udvikle og vedligeholde ledelsesinformation og uddannelsesdata i Power BI
  • Understøtte skolers og dagtilbuds arbejde med data, herunder anvendelsen af kommunens dataportal og ledelsesinformation.
  • Omsætte data til brugbare indsigter, der understøtter faglig udvikling, kapacitetsstyring og strategiske beslutninger.
  • Udarbejde analyser, prognoser og beslutningsoplæg til ledelse og politiske udvalg.
  • Bidrage til budgetopfølgning og økonomiske analyser.
  • Varetage leverandørstyring, særligt i relation til IST, og samarbejde med kommunens IT & Digitalisering

For at lykkes i stillingen er du nysgerrig på driften og motiveret for at forstå de udfordringer og muligheder, der præger dagtilbuds- og skoleområdet.

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Har erfaring med dataanalyse og dataværktøjer og evne til at skabe brugervenlige og informative visualiseringer.
  • Har erfaring med eller interesse for moderne dataplatforme som fx Microsoft Fabric, herunder arbejde med dataintegration, datamodellering og udvikling af skalerbare dataløsninger, der understøtter analyse og ledelsesinformation.
  • Er kommunikativt stærk, både skriftligt og mundtligt med evne til at formidle komplekse dataresultater på en forståelig måde.
  • Har forståelse for økonomistyring og en systemisk tankegang.
  • Har hands-on erfaring med ledelsesinformation og BI-løsninger 
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret.
  • Har interesse for digitalisering, data og kunstig intelligens som redskaber til at udvikle opgaveløsningen.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis samfundsvidenskab, økonomi, matematik, data science eller lignende.

Erfaring fra en kommune eller anden politisk styret organisation vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder:
En central rolle i udviklingen af ledelsesinformation og datadrevne beslutninger på dagtilbuds- og skoleområdet.

  • Tæt samarbejde med ledelse og politisk niveau, hvor dine analyser bidrager direkte til beslutninger.
  • Stor indflydelse på egne opgaver og mulighed for at udvikle stillingen.
  • En hverdag med varierende opgaver og tæt samarbejde med ledere og kollegaer.
  • Et introduktionsforløb og mentorordning.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026.

Ansættelsesprocessen består af to samtaler. Samtalerne afholdes i uge 34 og 35. Mellem første og anden samtale vil udvalgte kandidater blive bedt om at løse en case.

Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabsleder Dina Theis Madsen på 51269081 eller dtml@albertslund.dk.

Du kan læse mere om Albertslund Kommune på www.albertslund.dk.

Søg jobbet
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via Albertslund Kommunes hjemmeside: www.albertslund.dk/jobs

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dina Theis Madsen Stabeleder dtm@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR