Kok til Kantinen på Albertslund Rådhus

Kan du lide at lave mad til kommunalt ansatte, så er jobbet som kok i Albertslund Kommunes kantine måske noget for dig. 

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en kok til Kantinen på Albertslund Rådhus.

 Vi søger en der

  • Kan lide at arbejde med friske råvarer.
  • Kan lave stort set alt mad fra bunden.
  • Vil være med til dagligt at tilbyde vores kunder et varieret udbud som giver kunden mulighed for at spise sundt og grønt.
  • Syntes at det er spændende at sammensætte menuerne, efter sæson, højtider, traditioner samt nutidens ønsker og krav.
  • Har erfaring fra Kommunalt køkken, og med servicering af politiske udvalg, herunder forplejning, vil være et plus. 

Vi tilbyder

  • Et spændende og til tider travlt arbejdsmiljø.
  • Gode kollegaer. 
  • Nogle dejlige friske kunder.
  • Frihed under ansvar.
  • En arbejdstid mellem 7.00 til 14.30 (dog enkelte aftener på årsbasis).
  • Fri hver weekend.
  • 37 timers arbejdsuge.

Du bliver medansvarlig for, at

  • Vi lever op til vores målsætning.
  • Vores egenkontrol bliver udført.
  • Vi altid leverer det bedst mulige produkt.

Vi forventer, at du

  • Har kendskab til økologiske råvarer. 
  • Værdsætter sund og varieret mad.
  • Har overskud samt overblik i en til tider travl hverdag.
  • Er imødekommende både over for kollegaer og kantinens kunder.
  • Er kreativ og omstillingsparat.
  • Har kendskab til egenkontrol.
  • Er stabil og har et godt humør.

Kan du se dig selv i ovenstående stilling og har det vakt din interesse og lysten til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Poul Gotfredsen på 20 31 13 93 eller på mail peg@albertslund.dk

Løn og ansættelsesvilkår 
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der indhentes straffeattest.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Forventet start 1. juli 2025 - eller efter aftale. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 19.

Lidt om Albertslund Kommune
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Poul Erik Gotfredsen poul.erik.gotfredsen@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR