Lærere til Albertslund IUngecenter

Vi søger 2 Lærere til 10. klasse, Albertslund Ungecenter

Stilling 1: Vi søger en dansklærer 

Stilling 2: Vi søger en matematiklærer, gerne med mulighed for at undervise i fysik.

Vi arbejder ud fra følgende værdier; Anerkendelse, Kvalitet, Fællesskab, Mod, Virkelyst og Humor.

Vi hjælper vores unge med at løfte deres faglige niveau, og vi tager udgangspunkt i den unges nærmeste udviklingszone.  Vi gør os umage for, at alle vores unge føler sig set, hørt og forstået - og oplever sig selv som værende en vigtig deltager i fællesskabet. Vores kerneopgave er, at udvikle alle vores unge igennem et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor de ser nye muligheder og spejler sig i dem – En opgave vi tager meget alvorligt. 

 Vi forventer:

  • Stilling 1.At du kan undervise og føre op til  FP10 i dansk
  • Stilling 2. at du kan undervise og føre op til FP10 i matematik
  • Har erfaring med elevgruppen 
  • Har erfaring med IT i undervisningen
  • Har en anerkendende tilgang og fokus på det der fungerer
  • Har lyst til at arbejde med unge, også når de er besværlige

 Vi kan tilbyde:

  • Dygtige og engagerede kollegaer, der udstråler glæde ved samværet med skolens elever
  • Elever der kan lide deres skole
  • En skole der arbejder anerkendende og inkluderende
  • Tæt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi løfter i fællesskab
  • Supervision til teamet

I Albertslund Kommune er der højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog, skaber vi i fællesskab samt gode og fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.  En ren børne- og straffeattest er en forudsætning for ansættelse.

Albertslund kommune har røgfri arbejdstid.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Ane Marie Kristensen på mobil 20 99 05 80 eller afdelingsleder Lise Marie Bodenhoff på mobil   21 51 25 45 for yderligere information.

Ansættelsen  er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og sker i henhold til overenskomst for lærere i Ungdomsskolen. Lønindplacering sker efter aftale med kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en del af personalepolitikken i Albertslund Kommune at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds - og opholdstilladelse. 

Ved ansættelse bliver der indhentet børne- og straffeattest. 

 Tiltrædelsestidspunkt:

  1. august 2025

Ansøgningsfrist: mandag d. 2. juni 2025  kl. 12.00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 3. juni. 2025

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 
 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ane Marie Kristensen ane.marie.kristensen@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR