Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Vil du være med til at skabe fremtidens cirkulære økonomi samt ressource- og affaldshåndtering?
Vi leder efter en formidlingsstærk og engageret person til at løfte en central rolle i Albertslund Kommunes arbejde med omstillingen til en mere ressourceeffektiv fremtid.
Stillingen er en del af Affald og Genbrug, der er placeret i Albertslund Forsyning under Miljø & Teknik. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige og dedikerede medarbejdere med højt vidensniveau, der varetager en lang række spændende opgaver på tværs af hele organisationen. Sparring og fællesløsninger har højt prioritet.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være at:
Dine opgaver bliver også at bidrage til koordineringsopgaver vedrørende den daglige indsamling af affald, varetagelse af borgerhenvendelser og klager mv. Desuden vil der være behov for dit engagement i spændende tværfaglige projekter inden for byudvikling, klimaplaner, miljøcertificering mv.
Hvem er du?
Vi lægger stor vægt på, at du er en engageret og god kollega. Du er nysgerrig og brænder for både at arbejde med omstillingen til en cirkulær økonomi og løse praktiske dagligdage opgaver. Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende opgaver.
Du har en akademisk uddannelse - måske miljøplanlægger, ingeniør eller lignende. Du:
Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor:
Vi er en enhed under By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune og vi er cirka 25 medarbejdere i Forsyningen. Affald og Genbrugs teamet består af 2 medarbejdere, og teamet har et tæt samarbejde med vores kollegaer i resten af Miljø & Teknik, herunder miljøteamet, trafik- og natur mv. Desuden er der et vigtigt samarbejde ud af huset med selskaberne I/S Vestforbrænding og Ressourceindsamling A/S.
Vi har 37 timers arbejdsuge med fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og holder til på adressen Vognporten 9 – kun med 3 minutters gang fra Albertslund S-togsstation.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist mandag den 9. juni 2025 kl. 23:59.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag 13. juni og mandag 16. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat 1. september 2025.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Det er en forudsætning, at du kan fremvise gyldigt førerbevis til personbil, som du skal anvende i dit arbejde.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Catarina Marcus-Møller på telefon 43 68 68 25 eller miljømedarbejder Jens Granholm på telefon 43 68 68 52. Du kan også læse mere om Albertslund og affaldsområdet på www.albertslund.dk.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.