Medarbejder til pensions- og enkeltydelsesområdet

Borger- og Ydelsescenteret søger medarbejder til pensions- og enkeltydelsesområdet

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger Borger- og Ydelsescenteret i Borger & Arbejdsmarked en engageret og fagligt stærk medarbejder til arbejde med pensionsområdet samt enkeltydelser efter Lov om Aktiv Social Politik (LAS).

Om os

Borger- og Ydelsescenteret er en central del af Borger & Arbejdsmarked og arbejder tæt sammen med Jobcenteret og øvrige afdelinger i kommunen. Vi samarbejder blandt andet med Folkeregisteret, Kontrolteamet, Opkrævning, Udbetaling af kontanthjælp og Den Kommunale Boliganvisning.

Afdelingen består af en leder og 32 medarbejdere. Du bliver en del af pensions- og enkeltydelsesteamet, hvor du får 4 engagerede kolleger. Vi er ambitiøse og arbejder målrettet for at skabe de bedste løsninger til gavn for borgerne.

Dit nye team

Vi er et team med høj faglighed, plads til humor og en uformel omgangstone. Vi prioriterer helhedsorienteret sagsbehandling og et stærkt samarbejde – både internt i afdelingen og på tværs af Albertslund Kommune. Vores fælles fokus er at udvikle indsatsen med borgeren i centrum og styrke det tværgående samarbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Sagsbehandling og afgørelser efter Lov om Aktiv Social Politik, herunder LAS §§ 81–85
  • Sagsbehandling på pensionsområdet
  • Revurdering af klagesager
  • Udbetaling og administration af ydelser, herunder boligudgifter for borgere under administration
  • Helhedsorienteret vejledning af borgere
  • Forefaldende administrative opgaver på området

Din hverdag hos os

Du får en fagligt udfordrende og varieret hverdag med stor grad af selvstændighed. Samtidig lægger vi vægt på samarbejde og videndeling, så vi sikrer korrekt og ensartet sagsbehandling. Du får mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af området og vedligeholde din viden om gældende lovgivning.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant kommunal uddannelse, gerne som kommunom
  • Har solid økonomisk forståelse og erfaring med beregning og udbetaling af enkeltydelser samt kendskab til pensionslovgivningen
  • Har erfaring med KY, KP og SAPA og let sætter dig ind i nye IT-systemer
  • Kommunikerer klart og forståeligt – både mundtligt og skriftligt – med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og har blik for deadlines

Det tilbyder vi

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • Tæt og let adgang til din nærmeste leder
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på trivsel, arbejdsglæde og både faglige og sociale aktiviteter

Yderligere oplysninger:

Stillingen er normeret til 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og Ny Løn. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. 

Ansøgningsfristen er mandag den 18. maj 2026 klokken 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.

Kontaktoplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingen eller om os kan indhentes hos leder af Borger & Ydelsescenteret, Jette Lau på 43686322 eller på mail jette.lau@albertslund.dk eller hos Team koordinator på området, Zoulikha Nabate på telefon 43686523 eller på mail zoulikha.nabate@albertslund.dk

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jette Lau Leder af Borger & Ydelsescenteret jette.lau@albertslund.dk 20631806 43686322
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR