Nyuddannet jurist til Albertslund Kommunes centrale stabsenhed

Nyuddannet jurist til Albertslund Kommunes centrale stabsenhed

Er du en nyuddannet jurist der brænder for kommunalret? Har du lyst til at prøve kræfter med både teori og praksis, når lokalpolitikerne udøver det nære demokrati? Og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor vi løber, synger og griner sammen? Så er jobbet som jurist i Albertslund Kommune noget for dig!

Albertslund er en mindre kommune med store ambitioner. Vi har respekt for og er stolte af vores kommune, vores opgave og vores indsats for borgerne, foreninger og virksomheder. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Vi søger en nyuddannet jurist til vores team Jura & Politisk Sekretariat. 

Din nye hverdag
Du bliver en del af et team med to andre jurister, en juridisk assistent og tre direktions- og udvalgssekretærer, der kan byde ind med forskellige kompetencer og erfaringer. Størstedelen af medarbejderne i teamet har lang erfaring, er kompetente og arbejder selvstændigt. De er vant til en bred samarbejdspallette fra borgmester til sagsproducent, i varetagelsen af deres opgaver. Som en del af teamet får du både selvstændige opgaver på det kommunalretlige område og opgaver med at sekretariatsbetjene fagudvalg i deres udøvelse af det lokale demokrati.

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Juridisk rådgivning på det kommunalretlige område med gradvis indsigt i de øvrige juridiske områder, som de to andre jurister sidder med. 
  • Bistand til aktindsigt som primært ligger hos den juridiske assistent.
  • Sekretariatsbetjening af en række af kommunens fagudvalg, herunder koordinering af sager til dagsordener med direktører, chefer og sagsbehandlere, afvikling af arrangementer i forbindelse med udvalgsmøderne samt at være prokotolfører på møderne. Der må derfor påregnes aftenmøder til dette.
  • Sekretariatsbetjening af Handicaprådet i samarbejde med afdelingschefen der har ansvaret for rådet. 

Dine kompetencer
Vi drømmer om en ny kollega, der er uddannet cand.jur. eller cand. merc jur., som brænder for at arbejde i en kommune. Hvis du blot mangler specialet, og du tænker, at vi skal være din næste arbejdsplads, skal du heller ikke holde dig tilbage. Du skal trives med varierende opgaver, og du skal heller ikke være bleg for at sætte et par kander kaffe over. Til gengæld tilbyder vi at træne dig i de mange forskellige juridiske discipliner en kommune kan tilbyde. En hverdag hvor du både får mulighed for at ’boge’ den på juridisk teori og at se teorien udfolde sig i praksis. 

For at lykkes i jobbet skal du:

  • Være systematisk og struktureret med gode analytiske evner.
  • Være vedholdende, handlekraftig og have et godt overblik.
  • Have blik for detaljer og nuancer inden for lovens rammer.
  • Du er detaljeorienteret og struktureret i din tilgang til de opgaver, du har ansvaret for.
  • Trives med perioder, hvor tempoet er højt, men kan også køre selvstændigt, når der er ro på kontoret. 
  • Være god til at danne relationer til de mennesker, som du samarbejder med og forstå deres perspektiv, som kan være anderledes end dit eget. 
  • Have gode formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt, og formulere dig fejlfrit på skrift.                 

Det kan du forvente af os:

  • Spændende og udfordrende opgaver tæt på det politiske niveau og i samarbejde med topledelsen.
  • Fagligt engagerede kollegaer, som samarbejder og sparrer med hinanden, hvilket udvikler vores viden og kompetence.
  • Kolleger som sætter fællesskab og arbejdsglæde højt.
  • En organisation med en åben og imødekommende atmosfære, hvor netværk og partnerskaber er en naturlig del af opgaveløsningen.
  • Mulighed for at bidrage til at opbygge noget nyt, præge jobindholdet og sætte dine kompetencer og erfaringer i spil - og over tid udvikle dig ind i nye opgaveområder.
  • En arbejdsplads, hvor vi prøver nye sociale tiltag af, hvad enten der er fællessang i rådhuskoret, meditationspauser, løbeklub eller andet.
  • En familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde.

Kom til Albertslund Kommune

I Albertslund Kommune har vi et fælles medarbejder- og ledelsesgrundlag, som giver os et fælles sprog og konkretiserer den adfærd, der kan understøtte os i at blive aktive medspillere i én samlet organisation til gavn for borgerne i Albertslund Kommune. Du kommer ind i en organisation, hvor vi har samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi ved, at vi er afhængige af hinanden på tværs af organisationen for at lykkes med vores opgaver, og vi investerer tid og kræfter på at danne relationer, fordi vi ved, at de er vigtige, både i mødet med borgeren og i samarbejdet med kollegaerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og på overenskomstvilkår. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
 
Ansøgningsfristen er mandag den 13. maj kl. 8.00. Der afholdes 1. samtale den 17. maj og 2. samtale den 22. maj. Tiltrædelse er enten 1. juli eller 1. august efter aftale. 

Vil du vide mere?

Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk. og http://medarbejdersiden.albertslund.dk/

Du er velkommen til at kontakte leder for Organisation & Politik, Marie-Louise Lunderød ved at sende en sms på 27 24 53 10, så bliver du ringet op hurtigst muligt. 

Arbejdsstedet er Nordmarks Alle, 2620 Albertslund. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marie-Louise Lunderød marie-louise.lunderod@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR