Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge hver eneste dag? Så har du nu muligheden for at starte som klubpædagog – i en stilling, hvor du skal være en del af både fritids- og ungdomsklubben i Klub Svanen, samt varetage skoletimer på Herstedlund skole i tæt samarbejde med lærerteamet på skolen.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en uddannet pædagog til Klub Svanen.
Klub Svanen er en lille og hyggelig klub med omkring 180 medlemmer i alderen 10-18 år, som er fordelt på fritidsklub, KIK (klub i klubben - som er et tilbud til ca. 10 børn og unge med forskellige udviklingsforstyrrelser) samt ungdomsklub. Klub Svanen er organisatorisk en del af Herstedlund skole, men fysisk har den til huse på en anden, selvstændig matrikel i Svanens Kvt. 34 i Albertslund Syd.
Det forventer vi af dig
Hos os møder børnene voksne, der er nærværende, anerkendende og nysgerrige – og som altid sætter børnene i centrum. Vi søger at have fokus på respekt og rummelighed i forhold til børn/unge og deres familier. Vi arbejder med relationer, trivsel, fællesskaber og styrkelse af børn og unges sociale kompetencer og du skal derfor kunne møde vores børn, der hvor de er.
Vores samarbejde er præget af respekt, gensidig tillid, anerkendelse, omtanke og klare forventninger. Derfor investerer vi også tid og kræfter på at danne relationer, fordi vi ved, at de er vigtige både i mødet med børnene og de unge, men også i samarbejdet med både forældre og kollegaer. Når vi har gode relationer til hinanden, bliver det nemmere at løse opgaver sammen og vi trives bedre med at gå på arbejde.
Praktisk information
Stillingen er på 32 timer og ugen og ønskes besat snarest muligt.
Du skal regne med 2 aftener om ugen i vores ungdomsklub samt deltagelse i kolonier, ture m.m.
Klubbens adresse er Svanens kvt. 34, 2620 Albertslund
Løn- og ansættelsesvilkår og frister
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse samt godkendte straffe- og børneattest
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i slutningen af oktober
Mulighed for kontakt og spørgsmål
Rettes til klubleder Kirsten Lyngs Jørgensen på telefon 24 83 79 73 (efter kl. 13.30).
Har du lyst, så kan du også komme forbi og mærke stemningen her hos os – vi glæder os til at vise dig klubben.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.