Pædagogisk didaktisk vejleder på skoleområdet

Bliv en central drivkraft i løftet af det styrkede almenområde.

Vil du være med til at skabe udvikling i skolen helt tæt på børnene/de unge og de voksne omkring dem? Og er du hjemmevant i klasselokalet, har stærke pædagogiske kompetencer og erfaring med at vejlede personale i deres praksis? Så er du måske den, vi leder efter! Vi søger en pædagogisk didaktisk vejleder til en fast stilling på 37 timer ugentligt, med skarpt blik for trivsel, deltagelsesmuligheder, didaktik og fællesskaber – og som tror på, at de vigtige forandringer sker i hverdagen og i samspillet med kendte voksne.

I Albertslund Kommune arbejder vi forebyggende og praksisnært. I marts søsatte vi Styrket Almen – en tværgående kommunal satsning, der understøtter skoler og dagtilbud direkte i deres hverdag. Udvikling skal ske sammen og i fællesskab med dem, der står tættest på børnene.

Som pædagogfaglig vejleder bliver du en del af Dagtilbud & Skole – et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at styrke trivsel og deltagelse for alle børn. Her bringer vi faglighed, praksis og relationer i spil – og tror på, at udvikling bedst forankres dér, hvor børnene er.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Om stillingen
Som pædagogisk didaktisk vejleder kommer du tæt på skolens pædagogiske og didaktiske praksis. Du arbejder sammen med elever og personale om at styrke fællesskaber, klasseledelse og de didaktiske metoder i hverdagen. Din rolle er at opdage og understøtte udviklingsmuligheder, bidrage med praksisnære løsninger og skabe organisatorisk læring.

Dine opgaver
Som pædagogisk didaktisk vejleder skal du:

  • Understøtte udvikling af trivsel, didaktikken og motiverende læringsmiljøer
  • Indgå aktivt i børns hverdagsliv og observere praksis med blik for deltagelse og fællesskaber
  • Vejlede personale med afsæt i konkrete situationer og samspil
  • Identificere udviklingsmuligheder og justere pædagogisk og didaktisk praksis i samarbejde med det fagprofessionelle personale
  • Understøtte børnenes trivsel og læringsmiljøer med fokus på f.eks. tydelig klasseledelse, undervisningsdifferentiering og relationskompetence.
  • Indgå i praksisnære samarbejder, som f.eks. co-teachingforløb, hvor faglig udvikling sker gennem handling.
  • Arbejde tæt sammen med andre vejledere og samarbejdspartnere om at sikre en helhedsorienteret indsats.

Vi leder efter en pædagogisk didaktisk vejleder med lærerbaggrund, der:Har indgående erfaring med undervisning og meget gerne efter-/videreuddannelse inden for f.eks. vejledning, didaktik eller specialpædagogik.

  • Har særligt fokus på deltagelsesmuligheder, klasse- og børnefællesskaber samt udvikling af den pædagogiske praksis
  • Har erfaring med pædagogisk og didaktisk vejledning og kan bringe sin relationskompetente praksis og kommunikative styrker aktivt i spil i samarbejder.
  • Hviler i sin faglighed og trives med at understøtte personale og udvikling gennem f.eks. praksisnær sparring, feedback og medpraktisering.
  • Har en åben, nysgerrig og ressourceorienteret tilgang
  • Kan samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner

Om praksis og arbejdstid: 

Du bliver tilknyttet et fast team og en fast skole, hvor du arbejder tæt sammen med dit team, ledelse og medarbejdere. De primære arbejdsopgaver foregår ude i praksis – i hverdagen med børn og voksne. Din arbejdstid er fleksibel og ligger primært mellem 8-16, men der kan forekomme opgaver uden for dette tidsrum.

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du bruger størstedelen af din tid ude i praksisfeltet
  • Et tæt, tværfagligt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger og et stærkt fokus på børnenes trivsel, deltagelse og udvikling.
  • Muligheden for at gøre en konkret forskel gennem bl.a. praksisnær sparring, medpraktisering og vejledning af skolens personale.

Vi glæder os til at høre fra dig, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag!

Ansættelse 1. december 2025 eller hurtigst muligt

Vil du høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Nanna Bengtson, leder i Dagtilbud og Skole, på 2449 0256 eller Emilie Winstrøm, leder i Dagtilbud & Skole, på 2164 0194.

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist den 24. oktober 2025 kl. 12.00.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nanna Bengtsson Psykologfaglig leder nanna.bengtsson@albertslund.dk +4524490256
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR