Pædagogmedhjælpere / PAU/PGU søges til Brøndagerskolen

Er du klar til en givende og udviklende hverdag? 

Vi søger engagerede og motiverede PAU/PGU eller pædagogmedhjælpere til Brøndagerskolen i Albertslund Kommune. 

Trives du med at skabe meningsfulde hverdage og relationer for elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF)? Så er det måske dig, vi søger. 

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde

Om Brøndagerskolen

Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Elevgruppen spænder bredt i deres udviklingstrin, og flere elever har behov for støtte i mange dele af deres hverdag. 

Skolen er beliggende i Albertslund med gode transportmuligheder og modtager elever fra hele Storkøbenhavn.

Brøndagerskolen er et helhedstilbud, hvor dagen spænder over både undervisning og fritidsaktiviteter. 

Hverdagen på Brøndagerskolen

Hverdagen er varieret, og opgaverne er mangeartede. Som pædagogmedhjælper indgår du i teamet omkring en elevgruppe, hvor du understøtter både praktiske, sociale og faglige aktiviteter. 

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Praktiske opgaver i hverdagen (fx oprydning og opvask) 
  • Deltagelse i undervisning og aktiviteter
  • Støtte til elevernes sociale trivsel
  • Hjælp til personlig pleje hos nogle elever

Derudover vil du indgå i vikardækning på tværs af skolen. Omkring halvdelen af arbejdstiden vil være fleksibelt placeret i andre grupper.

Måske cykler du en tur med elever, deltager i fællessang eller understøtter en spisesituation – arbejdet er alsidigt og kræver fleksibilitet. 

Hvem er du?

Vi leder efter dig, som:

  • Har kendskab til – eller lyst til at lære mere om – autismeområdet
  • Trives i en hverdag med både praktiske og pædagogiske opgaver
  • Er fleksibel og hjælpsom i samarbejdet med kolleger
  • Er mødestabil og tager ansvar
  • Trives med tæt kontakt til eleverne
  • Har forståelse for, at struktur og forudsigelighed er 
  • Kan bevare ro og overblik i en travl hverdag

Du deltager aktivt i skolens hverdag, herunder møder og arrangementer (fx ca. 8 aftenmøder årligt). 

Sådan arbejder vi

På Brøndagerskolen arbejder vi struktureret og med fokus på relationer og forudsigelighed for eleverne.

Som medhjælper bliver du tilknyttet en fast gruppe og deltager i teammøder. Du vil også have planlagt forberedelsestid, så du kan bidrage aktivt til arbejdet med eleverne. 

Vi har fokus på opkvalificering og sikrer, at du får den nødvendige viden til arbejdet med vores elevgruppe. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling på en specialskole med mange års erfaring inden for ASF.

Hos os får du:

  • Et fagligt og udviklende arbejdsmiljø
  • Engagerede kolleger og ledelse
  • Introduktion og oplæring i arbejdet
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring

Vi har et professionelt og anerkendende samarbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen og finder løsninger i fællesskab – også når det er udfordrende. 

Arbejdstid

Skolen holder åbent på skoledage og i ferier fra kl. 8.15–16.30 samt morgenpasning fra kl. 7.15–8.20.

Arbejdstiden ligger indenfor dette tidsrum, typisk med 2–3 eftermiddage om ugen til kl. 16.20 eller 16.30. 

Praktisk information

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 20. august 2026 kl. 12.00
Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest samt reference.

Kontakt viceskoleleder Maja Grønlund Larsen aog@albertslund.dk for yderligere oplysninger. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Vi værdsætter mangfoldighed og ligestilling, og det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund\ Kommune, at du har en gyldig arbejds-og opholdstilladelse. Albertslund\ Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København.  Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Maja Grønlund Larsen Viceskoleleder aog@albertslund.dk +4543687200 +4543687200
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR