Vil du være med til at styrke børns følelsesmæssige udvikling – helt tæt på hverdagen i både specialiserede dagtilbud og skoler? Her får du en sjælden mulighed for at træde ind i en praksisnær rolle, hvor neuroaffektiv udviklingspsykologi ikke bare er et buzzword, men selve fundamentet for arbejdet.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Sammen med en erfaren kollega med pædagogisk baggrund bliver du en central drivkraft i udviklingen af kommunens specialtilbud, og du står derfor aldrig alene. I kommer til at arbejde sammen side om side i praksis, hvor I omsætter viden til handling og skaber konkrete forandringer dér, hvor børnene er. Det er en stilling for dig, der trives i virkeligheden frem for bag et skrivebord – og som motiveres af at gøre en reel forskel i børns liv. Stillingen rummer to hovedspor. Det første handler om at mindske antallet af børn, der overgår til behandlings- og specialundervisningstilbud. Det andet spor består af løbende projekter og ad hoc-opgaver på tværs af området, som kræver fleksibilitet og lyst til at favne en bred opgaveportefølje.
I Albertslund Kommune arbejder vi forebyggende og praksisnært. I marts 2025 søsatte vi Styrket Almen – en tværgående kommunal prioritering, der understøtter skoler og dagtilbud direkte i deres hverdag. Udvikling skal ske sammen og i fællesskab med dem, der står tættest på børnene.
Om stillingen:
Som psykolog bliver du ansat i forvaltningsenheden ‘Dagtilbud & Skole’, der understøtter hele det almene område, samt PPR-feltet og specialområdet.
Du vil bl.a. få ansvar for følgende:
Vi leder efter dig, der:
Om praksis og arbejdstid:
Dine opgaver foregår primært i praksis – der, hvor udvikling skal virke. Din arbejdstid ligger som udgangspunkt mellem 8-16, men der kan forekomme opgaver uden for dette tidsrum.
Vi tilbyder:
Ansættelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt.
Har du konkrete spørgsmål til stillingens arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte Betina Westh, specialpædagogisk vejleder, på 51731277
Hvis du har øvrige spørgsmål, kan du kontakte Nanna Bengtson, psykologfaglig leder, på 24490256.
Løn- og ansættelsesvilkår og frister
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist: den 15. juni 2026 kl. 12.00.
Samtaler: 1. runde den 18. juni og 2. runde d. 23. juni
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.