Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en psykologfaglig familiebehandler.
Herstedvester skoles behandlings- og specialundervisningstilbud – To grupper
Den 1. august 2024 oprettede vi på Herstedvester Skole et nyt behandlings- og specialundervisningstilbud for Albertslunds børn. Du kan være med til at videreudvikle tilbuddet, hverdagen og tilgangen i tæt samarbejde med lærere, pædagoger, psykolog – og ledelse.
Børnene vil have et behovsbillede præget af komplekse psykosociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder eller andre neurologisk udviklingsforstyrrelser. Børnenes familiære kontekst vil oftest være præget af udfordrede samspilsmønstre og bekymring i omsorgsmiljøet.
Vi søger en familiebehandler, som motiveres af denne målgruppe og som kan se styrken i at arbejde praksisnært i flere arenaer.
Børnesammensætningen sættes ud fra de konkrete vurderinger af børnenes behov - og forventeligt vil vi skulle kunne arbejde med adfærdsbilleder præget af afskærmningsbehov, ængstelighed, udadreagerende adfærd og længerevarende manglende skoletilknytning.
Tilbuddet vil omfatte specialundervisning, miljøterapeutisk behandling samt familiebehandling. Hverdagen i tilbuddet vil i stor udstrækning tage afsæt i det enkelte barns specialpædagogiske- og behandlingsmæssige behov, og varetages af pædagoger, lærere, en psykolog og en familiebehandler.
Børnene vil være i aldersgruppen 0.-6. klassetrin og vil løbende blive visiteret. Vi opretter to grupper med op til otte børn i hver. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, som vi insisterer på skal arbejde tæt og professionelt sammen.
Vi tilbyder
Om os i BEST ( Behandlings- og specialundervisningstilbudet)
Om Herstedvester Skole
Vi forventer at
Løn og ansættelsesvilkår
Kontakt
Vil du høre mere om os og arbejdet, så ser vi meget gerne, at du kommer forbi til en kop kaffe, og du er også velkommen til at ringe for nærmere oplysninger til skoleleder Yasar Cakmak på tlf.40302404 / yca@albertslund.dk eller afdelingsleder Gitte Hildebrand Mikkelsen på tlf. 20963081 / gitte.hildebrand.mikkelsen@albertslund.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist mandag d. 8. august 2025
Der vil være 1-2 samtalerunder afhængig af ansøgerfeltet.
Samtalerne forventes afviklet onsdag d. 13. august og torsdag d. 14. august
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.