SFO leder

SFO-leder med en stærk pædagogisk profil til Herstedlund skole

Herstedlund Skole

Et billede, der indeholder clipart, Grafik, tegneserie, grafisk design

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.


SFO-leder til engageret og mangfoldig skole

 

Vil du stå i spidsen for et levende pædagogisk miljø, hvor børns trivsel, fællesskab og udvikling er i centrum?
Vi søger en visionær og nærværende SFO-leder, der kan sikre høj kvalitet i både børnelivet og det pædagogiske arbejde.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

I vores hverdag vægter vi at være inkluderende, anerkendende og ligestiller trivsel og læring. Vi arbejder ud fra Albertslund kommunes skolepolitik – Folkeskole i Fællesskab. Det er vores styringsredskab til at støtte børnene i deres skolegang og deres fritidsliv.

Vi er meget stolte af vores arbejde! Vi ved, at vi hver dag er med til at udvikle og danne skolens store børnegruppe og give dem de bedste muligheder for at få en god skolegang og med tiden en ungdomsuddannelse, der passer lige netop til dem.

På Herstedlund skole har vi iværksat et skoleudviklingsprogram med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel. Vi har hvert år med dette for øje kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i fællesskab. Vi har et stort fokus på faglighed og co-teaching er et af de greb, som vi lægger stor vægt på.

I foråret blev vi certificeret som UNICEF’s børnerettighedsskole.

Om stillingen

Som SFO-leder får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse af SFO’en og dens medarbejdere. Du bliver leder for en mangfoldig børnegruppe samt et engageret team på 15 pædagoger. Sammen skal I skabe en tryg, inspirerende og inkluderende hverdag, hvor leg, læring og relationer går hånd i hånd.

Herstedlund Skole er en skole med 530 elever og omkring 70 ansatte. Pædagogernes og lærernes arbejde er i overvejende grad organiseret årgangsvis. Det vil sige, at årgangens børn er fælles børn. SFO-eftermiddagen starter kl. 12.55. På SFO’en går de allerfleste af skolens børn fra 0.-3. klasse.

Dine primære opgaver

  • Faglig, administrativ og personalemæssig ledelse af SFO’en, herunder økonomi
  • Sparring, udvikling og opfølgning i samarbejde med medarbejdergruppen
  • Tæt samarbejde med skolens ledelsesteam om overgang mellem skole og fritid
  • Strategisk udvikling af SFO’ens pædagogiske retning
  • Kommunikation og samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere

Vi søger en leder, der

  • Har en pædagogisk baggrund og dokumenteret ledererfaring (gerne fra SFO eller fritidstilbud)
  • Er tydelig, tillidsfuld og relationsstærk i sin ledelse
  • Kan skabe overblik, retning og engagement
  • Har blik for både børneperspektivet og det pædagogiske teams trivsel og faglighed
  • Trives i en alsidig og dynamisk hverdag

Vi tilbyder

  • En velfungerende SFO med engagerede pædagoger og glade børn
  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere
  • Mulighed for at præge og udvikle SFO’ens fremtidige retning
  • En arbejdsplads, hvor humor, fællesskab og faglighed går hånd i hånd

Skolens værdigrundlag:

  • Vi vil distriktets børn - I vælger os
  • Du opnår dine mål - og du får din rette uddannelse
  • Vi har de dygtigste medarbejdere til at hjælpe dig
  • Alle er en del af fællesskabet - alle bidrager til fællesskabet

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved, at medarbejdere og ledelse er sammen om at skabe den bedste folkeskole, og vi vægter trivsel højt, både for elever og ansatte.

Vi er en skole, hvor teamsamarbejdet vægtes meget højt. Vi lægger stor vægt på respektfuld kommunikation. Ordentlighed er et nøgleord for os.

Du kan læse mere om Herstedlund skole på: http://herstedlundskole.dk 

Vil du vide mere

Kontakt skoleleder Søren Hald på telefon 43687150 eller indskolingsleder Sofie Hermann på telefon 43687136. Du er også velkommen til at besøge skolen, inden du sender din ansøgning.

Løn- og ansættelsesforhold

Sker efter gældende overenskomst og Albertslund Kommunes personalepolitik.

Albertslund Kommune indhenter børneattest på ansatte, der som led i ansættelsen har direkte kontakt med børn under 15 år.

Stillingen er på fuld tid - 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2026.

Ansøgningsfristen er senest 22. januar 2026 kl. 12.00, men gerne tidligere.

Der afholdes ansættelsessamtaler 26. januar 2026 fra kl. 16.00

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

 



 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Søren Hald Skoleinspektør shl@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR