Kan du overskue komplekse problemstillinger, se sammenhænge på tværs og finde løsninger? Vil du arbejde med økonomiunderstøttelse og analyser i tæt samarbejde med et af de største driftsområder i Albertslund Kommune? Så er det måske dig, vi søger.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger Staben for Ældre, Sundhed & Social en erfaren økonomikonsulent til at arbejde med økonomiske analyser, styring, politisk betjening og understøttelse af vores dygtige ledere i driften. Derfor skal du både mestre detaljen, kunne bevare overblikket, besidde en stærk analysekapacitet og ikke mindst forstå vigtigheden af at lykkes i samarbejde med andre.
Om Ældre, Sundhed og Social og stillingen
Staben for Ældre, Sundhed & Social er en relativt ny enhed, som stadig er i gang med at finde sine ben, og den proces vil du få rig mulighed for at tage del i og sætte dit præg på. Vi er ved at etablere en teamstruktur, hvor man refererer til afdelingsleder, Julie Teresa Neidhardt, og du vil blive en del af vores et lille økonomi- og datateam, hvor vi lægger vægt på at have et fagligt miljø med et højt ambitionsniveau og en uformel omgangstone.
Staben for Ældre, Sundhed & Social fungerer som bindeled mellem kommunens ledelse, samarbejdspartnere og afdelingens borgerrettede tilbud, og du skal derfor kunne indgå i opgaver, som spænder bredt. Staben består for nuværende af 15 dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder, som spiller ind i disse dagsordener.
Du bliver økonomisk sparringspartner for ledere, chefer og nøglemedarbejdere, og du er controller på budgetopfølgningerne. Dertil forventer vi, at du kan medvirke til at videreudvikle økonomistyringen og gennemføre analyser af aktivitets- og udgiftsudviklingen. Dine hovedopgaver bliver at indgå i komplekse analyser af områdets økonomi, sikre gennemførsel og kvalitet i budgetopfølgninger, og i taksberegning samt at være drivende på de styringsmæssige tiltag, der skal til for at sikre en sund økonomi. For at lykkes i dit arbejde skal du derfor være nysgerrig og opsøgende i forhold til driften og organisationen samt evne at se de borgerrettede tilbud som en del af en kompleks kommunal kontekst.
Vi søger en medarbejder, der
Erfaring med ældre-, sundheds- og socialområdet er en fordel, men ikke et krav. Vi bruger OPUS som økonomisystem i kommunen og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til OPUS eller lignende økonomisystemer.
Vi kan tilbyde
Du vil blive en del af en afdeling, som har en opgaveportefølje i stor udvikling, og som spænder meget bredt. Vi kan derfor tilbyde et miljø, hvor udvikling er i højsædet, og hvor vi tager fælles ansvar for at spille hinanden og afdelingen god. Vi mener, det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde, fordi vi tror på, at det er forudsætningen for, at vi løser vores opgaver bedst muligt. Derfor kan vi også tilbyde et job, hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling, og hvor relationen til kollegerne prioriteres højt.
Det praktiske
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er 37 timer.
Ansøgningsfristen er den 21. april, og der afholdes samtaler den 25. april. Der kan forekomme en 2. samtale.
Forventet opstart 1. juni 2025.
Hvis du har spørgsmål eller er blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabsleder Julie Teresa Neidhardt på telefon 20 21 64 47.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Om Albertslund Kommune
Velkommen til Albertslund. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi har samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.