Har du lyst til at servicere mange brugere og kompleks it-infrastruktur i en kommune, der aldrig står stille? Og med kolleger, der brænder for det, vi laver? Så glæder vi os til at byde dig velkommen!
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne.
Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Lige nu søger vi en teknisk it-supporter til Økonomi & Stab, IT & Digitalisering.
Verdens bedste it-afdeling
IT & Digitalisering i Albertslund Kommune består af 20 kolleger, der hjælper hele kommunens medarbejdere med at servicere og passe på byens borgere ved brug af digitale løsninger og nye teknologier.
Vi brænder for vores daglige arbejde og ansvar, og holder humøret højt med snuden i sporet og fokus på bolden og hinanden. Det er en vigtig tilgang at have i en hverdag, hvor it og digitalisering både driller og løfter os igen og igen. Udfordringer og udviklingsmuligheder er der nok af – initiativ, mod og handlekraft tages imod med kyshånd.
De digitale ildsjæle i IT & Digitalisering og den samlede kommune er afgørende for kommunens samlede digitale omstilling. Så kan du se dig som en sådan – så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Jobbet som teknisk it-supporter
Som teknisk it-supporter vil du indgå i et team af 3 it-supportere og supportelev og 4 teknikere i en samlet enhed IT & Digitalisering.
Dit arbejde vil være mangesidet og opgaverne vil være styret af dine stærke tekniske kompetencer inden for 1. og 2. level support.
Sammen med dine kolleger skal du løse opgaver, der blandt andet kan omfatte nedenstående,
Du vil have tjenestested på Albertslund Rådhus, men vil have opgaver på såvel Rådhuset som ude i kommunens decentrale enheder, hvorfor et kørekort vil være en fordel.
Vi forventer vi, at du:
Løn og ansættelsesforhold
Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, Økonomi & Stab, IT & Digitalisering.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 2. februar 2026 kl. 12.00. Der indkaldes til samtaler løbende.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse såvel som ren straffeattest.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere kan du kontakte leder af IT & Digitalisering Mette Smith Thastum på 30 24 06 44 eller teamkoordinator David Schoenbaum på 22 83 19 42.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.