Vil du være med til at sikre kvalitet, nærhed og tryghed i hverdagen for Albertslunds mindste borgere?
Har du et godt overblik, kan du være tydelig og er du struktureret?
Så er det måske dig, vi leder efter som ny tilsynskonsulent og souschef i Albertslund Dagpleje. Du skal være indstillet på, og have lyst til, at varetage ledelsesopgaver, da lederen har ansvar for flere institutioner. I stillingen får du både ansvar og frihed til at tilrettelægge dit arbejde selvstændigt.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Albertslund Dagpleje består af 12 dagplejere, 3 gæstedagplejere samt legestue og gæstehus samlet ét sted. Vi lægger vægt på nære relationer, høj faglighed, at have det sjovt, og et tæt samarbejde med både forældre og kolleger. Som tilsynskonsulent og souschef får du en central rolle i at sikre kvaliteten, skabe rammer for udvikling og være den samlende i dagligdagen.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025
Samtaler forventes afholdt: 23. oktober 2025
Tiltrædelse: 1. december 2025 (eller efter aftale)
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Rosted på telefon 23 29 27 24.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.