Vi søger psykologer til udvikling og understøttelse af stærke børnefællesskaber

Vil du være en del af et sprudlende tværfagligt team med masser af god energi og humør, så læs videre, for så kunne vi have en stilling for dig.

Arbejdsfeltet indeholder opgaver indenfor PPR- feltet, lettere behandling og kvalitetsudvikling af det almene børneområde.

Her kommer du til at indgå i et tæt arbejdsfællesskab, hvis vigtigste formål er at understøtte betydningsfulde og lærerige børnefællesskaber i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber i Albertslund Kommune. Vi arbejder tæt på børnenes hverdagskontekster på almen- og specialområdet med vejledning, medpraktisering og pædagogisk-psykologiske undersøgelser for at styrke deltagelsesmuligheder og trivsel for alle kommunens børn.

Dine interne samarbejdspartnere er pædagogiske vejledere, audiologopæder, konsulenter, socialrådgivere og administrative medarbejdere. Sammen arbejder vi i tæt relation til forældre, pædagoger, lærer og ledere i kommunens tilbud. Vores afdeling er ledet af en afdelingschef og tre faglige ledere, som lægger vægt på at stå tæt sammen om opgaveløsningen.

Vi søger to psykologkollega. Én til en fast stilling med opstart hurtigst muligt og én til et halvårs- vikariat fra august/september. I den ene stilling kan du fokusere på én almen folkeskole og en mindre del af specialområdet, og i den anden stilling vil du fokusere på en håndfuld daginstitutioner og en mindre del af specialområdet. Begge områder varetages altid i tæt tværfagligt samarbejde, og på begge områder vil der kunne indgå opgaver med supervision og lettere behandling.

Trives du godt med at være ude i børnenes nære miljøer – så er det lige dig, vi leder efter!

Om dig som vores nye kollega:

  • Du er uddannet psykolog.
  • Du befinder sig godt med at trække på mange dele af det psykologfaglige felt, pædagogisk psykologi, udviklingspsykologi, socialpsykologi og organisationspsykologi.
  • Du vil understøtte børns trivsel gennem pædagogiske indsatser på gulvet.
  • Du ønsker at arbejde både med enkelte børn, grupper og kulturer.
  • Du har børnenes samlede livskontekst for øje i arbejdet, og inddrager relationskompetent de tætteste professionelle og forældrene omkring barnet.
  • Du finder motivation i at lave undersøgelser af børns behov samt skriftlige vurderinger og dokumentation.
  • Du er motiveret for at arbejde tværprofessionelt i tæt samarbejde.
  • Du trives med at tilrettelægge din egen arbejdstid med udgangspunkt i opgaverne.

Som arbejdsplads tilbyder vi:

  • Et spændende og alsidigt arbejde i en udviklingsorienteret organisation med tillidsbaseret ledelse, der lægger vægt på fagligt engagement og humor.
  • Engagerede eksterne samarbejdspartnere; pædagoger, lærere, ledere.
  • Små tværprofessionelle samarbejdsteams til sparring og fælles opgaveløsning.
  • Fokusområde på enten småbørns- eller skolealderen.
  • Kollegaskab med fokus på høj faglighed og socialt fællesskab.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor personligt præg på det pædagogiske og psykologiske arbejde værdsættes.
  • Opstart med mentorforløb, supervision og formaliseret autorisationsforløb.
  • Fleksibel arbejdstid i en tillidsbasseret organisation.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til psykologfaglig leder Nanna Bengtsson 24 49 02 56.

Ansøgning:
Ansøgning med relevante bilag sendes senest søndag den 30. juni 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne holdes torsdag den 4. juli 2024.

Der indhentes børne og/eller straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. 

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nanna Bengtsson Psykologfaglig leder nanna.bengtsson@albertslund.dk +4524490256
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR