Vil du arbejde i vores skønne, nybyggede hus? Brillesøen søger en dygtig pædagogmedhjælper

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for vores børn og være med til at sikre en tryg hverdag? Vi er for nylig flyttet ind i et helt nybygget hus i et fantastisk, naturskønt område – og nu mangler vi bare dig til at fuldende holdet i vores børnehave.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En hverdag i et lyst, nybygget hus med en dejlig, stor legeplads og grønne områder lige uden for døren.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer, hvor vi passer på hinanden.
  • En hverdag med højt til loftet – både fysisk og mentalt.
  • Hvor alle børn har ret til at blive mødt i børnehøjde.

Vores drømme og forventninger til dig:
Vi søger en moden og initiativrig holdspiller, der brænder for at udvikle små væsener. Vi forestiller os, at du:

  • er nærværende og anerkendende, og du elsker at gøre en forskel for børn og forældre i forskellige livssituationer.
  • deltager aktivt i hverdagens aktiviteter og er med til at sikre en struktureret, forudsigelig og genkendelig ramme om børnenes dag.
  • formår at møde børn og forældre ærligt, kærligt, særligt når livet bøvler, og overskuddet er lille.
  • har en naturlig ro, kan have mange bolde i luften og bevarer overblikket, selvom der er fart på.
  • er mødestabil, ansvarsbevidst, nysgerrig på ny viden og bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø.

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen med besættelse pr. 1. december eller snarest muligt. Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse.

Hvis du kan se dig selv som en del af Børnehuset Brillesøen, og hvis du drømmer om en hverdag med mening, fællesskab og udvikling – så glæder vi os til at høre fra dig! 

Ansøgningsfrist mandag 26.10.2026 kl. 8.00

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte, Berit Sloth Poulsen på tlf. 26423041 

Børnehuset Brillesøen, Tranehusene 75, 2620 Albertslund 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Berit Sloth Poulsen Pædagogisk vejleder bsp@albertslund.dk
VIRKSOMHED
Adresse
Telefon
CVR