Afdelingsleder til BEST – Behandlings- og Specialundervisningstilbud & Gruppeordning
Vil du være med til at forme fremtidens dagbehandlingstilbud i Albertslund?
Er du en dygtig og erfaren leder med stærke pædagogiske og behandlingsfaglige kompetencer – og har du mod på at stå i spidsen for et forholdsvist nyt og ambitiøst tilbud, der gør en reel forskel for børn i mistrivsel? Så er du måske vores nye afdelingsleder for BEST. Tilbuddet er under omstrukturering, hvilket kan indebære, at det bliver udvidet med yderligere to grupper. Derudover vil du også få det ledelsesmæssige ansvar for Gruppeordningen, der er kommunens specialtilbud for børn med indlæringsvanskeligheder, men placeret på Herstedvester Skole.
Om BEST og Gruppeordningen
BEST er Albertslund Kommunes ”Behandlings- og Specialundervisningstilbud” for børn med komplekse psykosociale og adfærdsmæssige vanskeligheder.
Gruppeordningen, der er kommunens specialtilbud for børn med indlæringsvanskeligheder.
Tilbuddet BEST omfatter
- Specialundervisning
- Miljøterapeutisk behandling
- Familiebehandling
Vi arbejder helhedsorienteret og mentaliseringsbaseret, og benytter systemiske, narrative, kognitive og neuroaffektive tilgange. BEST på Herstedvester Skole består af to grupper i alderen 6 – 12 år, med op til syv børn i hver, og varetages af et tværfagligt team af lærere, pædagoger, behandlingsansvarlig psykolog og familiebehandler.
Vi tilbyder dig
- Et job med stor autonomi og mulighed for at sætte tydelige aftryk
- Et kompetent og engageret tværfagligt team, der insisterer på professionelt samarbejde
- En skole, hvor der er højt til loftet og fokus på både faglighed og trivsel
- En ledelse, der er tæt på og bakker op
- En kommune, der investerer i børnene og i de professionelle, der arbejder med dem
Dine opgaver
- Faglig og pædagogisk ledelse
- Personaleledelse og faglig sparring med teamet
- Sikre kvalitet og udvikling i undervisning og behandling
- Bidrage til strategisk udvikling af det samlede tilbud
- Samarbejde med forældre, skoleledelse og eksterne samarbejdspartnere
- Du skal prioritere dialogen med forældrene højt
- Du skal have fokus på det tværgående samarbejde –fx Børn og Familie, Kultur og Fritid – og internt i Dagtilbud og Skole
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant faglig baggrund – fx som lærer, pædagog, psykolog eller socialrådgiver
- Har solid erfaring med ledelse og specialpædagogiske indsatser
- Har viden om behandlingsarbejde og familieindsatser
- Er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for børn i mistrivsel
- Kan omsætte faglig viden til praksis og skabe retning og sammenhæng i hverdagen
- Vægter samarbejde og kan facilitere faglig udvikling i teamet
- Er en god personaleleder, lydhør, nærværende og vedholdende
Om Herstedvester Skole
Vi er en skole med ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vores strategiske fokusområder er faglighed, trivsel og attraktiv skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden og tror på, at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen – med faglighed, ordentlighed, fokus på børnene og opgaven.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst og forhandling med den relevante faglige organisation. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid og fremmer mangfoldighed og ligestilling.
Vil du vide mere? – Kontakt og yderligere info
Vil du høre mere om os og arbejdet, så ser vi meget gerne, at du kommer forbi til en kop kaffe, og du er også velkommen til at ringe for nærmere oplysninger til skoleleder Yasar Cakmak på tlf.40302404 / yca@albertslund.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist torsdag den 19. februar 2026
Der vil være 1-2 samtalerunder afhængig af ansøgerfeltet.
Samtalerne forventes afviklet den 23. – 24. februar 2026
Om Albertslund Kommune
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden
af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.