Dit drømmejob venter på klub Storagergård! Klubben børnene ikke vil hjem fra
Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge hver eneste dag? Så har du nu muligheden for at starte som klubpædagog – i en stilling, hvor du skal være en del af det samlede klubtilbud og også have et par dage i vores KIKgruppe. KIK (klubben i klubben) er et tilbud til 10 børn-unge primært med autismespektrumforstyrrelser og kan også have andre udfordringer. Herudover skal du kunne deltage 1-2 aftner om ugen i vores ungdomsklub, samt div. kolonier, ture m.m.
Klub Storagergård – et sted, hvor børn, forældre og pædagoger trives
Vi er en livlig men også hyggelig klub med omkring 190 glade og forventningsfulde børn og unge samt ungdomsklub for de ældste. Hos os møder børnene voksne, der er nærværende, anerkendende og nysgerrige – og som altid sætter børnene i centrum.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune og gøre os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er en kommune og en organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund kommune til et godt sted at arbejde.
Hvem er du?
Vi søger en uddannet pædagog, som:
Brænder for at skabe en hverdag, hvor børn og unge føler sig set, hørt og værdsat.
Trives på en mangfoldig arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke, og ansvarlighed er i fokus.
Har lyst til at samarbejde om at udvikle og styrke vores unikke børne-ungemiljø.
Kan være en spasmager som fanger børn og unges interesser, men samtidigt også kan bevare det pædagogiske overblik
Gerne have erfaring med målgruppen
Ser det som en spændende udfordring at støtte børns udvikling både i skolen og i fritiden. Du arbejder 6 timer om ugen, i skolesamarbejdet på Herstedøster Skole, omkring vores børn og unge.
Vil være med til at sikre, at vores Klub fortsat er noget særligt – for børnene, deres familier og kollegaerne.
Kan arbejde selvstændigt men også være en del af et kollegialt fællesskab
Hvad tilbyder vi dig?
På Klub Storagergård bliver du en del af en arbejdsplads, hvor både børn og voksne trives. Vi kan blandt andet tilbyde:
190 glade børn og unge, der glæder sig til at møde dig.
En arbejdsplads med høj faglighed og høj social kapital, hvor du har medindflydelse og mulighed for at udvikle dig.
En dynamisk og energifyldt atmosfære, hvor der er "højt til loftet" – og også plads til dine idéer.
Sommerkoloni, skikoloni, Vilde Vulkaner, Lalandia m.m.
En naturskøn beliggenhed og fantastiske fysiske rammer, der giver mulighed for at tænke kreativt og stort.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdspladsen har adresse Gl. Landevej 15, Albertslund.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest den 1. okt 2025. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at søge – vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte vores SFO- og klubleder Michael Grønbjerg på igr@albertslund.dk eller telefon 31 44 88 16.
Og har du lyst, så kom forbi og mærk stemningen hos os – vi glæder os til at vise dig vores skønne klub
Ansættelsesvilkår
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse samt godkendte straffe- og børneattester.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.