Fysioterapeut til barselsvikariat i geriatrisk team på Genoptræningscenter Albertslund
Fysioterapeut til barselsvikariat på 37 timer til Geriatrisk team på Genoptræningscenter Albertslund søges.
Trives du i at arbejde med borgere der meget sjældent præsenterer sig med blot én problemstilling? Drives du af at gøre en forskel for mennesker i svære omstændigheder, og skabe muligheder og springbræt til et godt fundament for et værdigt ældreliv? Så er det dig vi mangler!
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Vi søger en uddannet fysioterapeut der brænder for det geriatriske område, til et barselsvikariat fra 1.juni 2026-1.november 2026 på 37t/ugentligt.
Da en af vores skønne kollegaer går på barsel søger vi en hjælpende hånd i et ledigt vikariat. Vi leder nu højt og lavt efter dig der er uddannet fysioterapeut og brænder for at arbejde med geriatrisk fysioterapi i en kommunal kontekst med rigtig mange snitflader til andre afdelinger i kommunen.
Som ansat i Genoptræningscenter Albertslund varetages både genoptræning efter §140 og Ældreloven/§86.1. Genoptræningscentret varetager også opgaver efter §119, som ikke umiddelbart er indeholdt i denne stilling.
I Geriatrisk team vil du møde engagerede fysio-og ergoterapeuter, som sammen søger at løfte den komplekse opgave det er at jonglere borgere med multidiagnoser.
Indenfor de seneste år har teamet desuden sat skarpt fokus på faldforebyggelse mhp at skabe de bedste rammer mono- og tværfaglig for at forebygge fald.
Opgaverne i Geriatrisk team vil således bl.a. bestå af genoptræning med fokus på funktionstab, faldudredning, udforskning af balanceudfordringer via test, screening for evt. ernæringsproblematik mm.
Udover opgaver i det geriatriske team, vil der kunne forekomme varetagelse af forløb med ikke-komplekse neurologiske borgere.
Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social tilgang tværfagligt, både med egne ergoterapeuter, diætister, hjemmepleje, forløbskoordinatorer og andre relevante samarbejdspartnere i den kommunale kontekst.
Du vil som en del af Genoptræningen skulle varetage såvel individuel træning i borgers eget hjem og på Genoptræningscentret samt holdtræning på flere forskellige niveauer. Derudover ligger vi i tæt tilknytning til kommunens Rehabiliteringsafdeling, hvor det indimellem vil være aktuelt at byde ind med en hjælpende hånd.
Terapeutgruppen består af 17 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter og 2 adm. medarbejdere.
Vi er klinisk undervisningssted for fysioterapeutstuderende.
Vi arbejder team-baseret med en social tilgang til udvikling af kompetencer og sætter stor pris på engagement og involvering af hinanden i udvikling og opgaver. Hvis du ønsker en arbejdsplads hvor udviklingsarbejdet er i hænderne på terapeuterne, praksisnært og i fællesskab er vi måske noget for dig. Du vil blive budt velkommen i en gruppe med godt kollegialt arbejdsmiljø, rummeligt fællesskab og plads til såvel faglige diskussioner som socialt sammenhold.
Vi arbejder selvtilrettelæggende og forventer derfor, at du er selvstændig, ansvarlig og fleksibel, med et godt overblik over de mange forskellige opgaver og løsningsmuligheder.
Stillingen indeholder:
- Hold og individuel træning af geriatriske borgere via §140.
- Hold og individuel træning af geriatriske borgere via Ældrelov/§86.1
- Opstart og afslutninger af geriatriske borgere, ud fra standardiserede tests
- Anvendelse af sundhedspædagogiske værktøjer
- Vægt på arbejde omkring at selvstændiggøre borgeren i mestring af hverdagen og motivere og instruere i aktiviteter efter endt forløb
- Administrative opgaver jf. dokumentationskrav under autorisation
- Faglig udvikling
Vores forventninger til dine kompetencer er at du:
- Er uddannet fysioterapeut
- Har erfaring med eller interesse indenfor det geriatriske område
- Har interesse for det neurologiske område, bred erfaring er ikke et krav
- Du skal kunne skabe overblik over og struktur af administrative opgaver
- Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden og udvikling af såvel egne som teamets kundskaber.
- Du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og sætter pris på at have en seriøs men også sjov omgangstone med dine kolleger
- Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften
Vi kan tilbyde:
- En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
- Et alsidigt og spændende job med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere
- Faglig udvikling og supervision
- Selvtilrettelæggende arbejdstid
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En arbejdsplads med et godt tværfagligt miljø
- Lyse og rummelige træningsfaciliteter i Genoptræningen i Sundhedshuset
Arbejdsstedet er Genoptræningscenter Albertslund, Sundhedshuset, Skolegangen 1, 2620 Albertslund
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der afholdes samtaler i slutningen af april
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt Annemette Hellum på tlf. 51 68 74 27, nhx@albertslund.dk eller Leder af Genoptræningen Rikke BM Andersen tlf. 21 36 44 16, mail: rbc@albertslund.dk
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.