Lærere søges til Helhedstilbudet Brøndagerskolen
Er du klar til en spændende udfordring som lærer på en skole i udvikling? Vi søger en kompetent og engageret lærer til vores specialskole Brøndagerskolen i Albertslund Kommune. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest derefter.
Om Brøndagerskolen
Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) under folkeskolelovens § 20 stk. 2. Elevgruppen spænder bredt i deres udviklingstrin, og skolen forestår vidtgående specialundervisning samt specialpædagogisk bistand.
Undervisningsbegrebet tolkes bredt ud fra et livsduelighedsperspektiv og vi har et stærkt tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, lærere og medhjælpere. Vores fokus er på den faglige, sociale og personlige udvikling, og skolen har elever fra 0. - 10. klasse. Skolen er opdelt på to matrikler og benytter tværfaglige kompetencer til at imødekomme elevernes individuelle behov. Dette er integreret i både undervisning og fritidsaktiviteter.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som er stærk i dine relationskompetencer. Du prioriterer at danne relationer med elever, kolleger og forældre.
Du har en særlige interesse for specialområdet og ønsker at dygtiggøre dig indenfor undervisning af elever med AFS og kognitive funktionsnedsættelser. Du arbejder struktureret, systematisk og med overblik. Du har øje for den enkelte elevs ressourcer og potentiale.
Du har som lærer samtlige af dine undervisningslektioner i en fast gruppe, hvor du også er kontaktlærer for halvdelen af gruppens elever. 3 – 4 elever.
Skolen er i kontinuerlig udvikling, og ansøgere skal være i stand til at tænke kreativt og forny sig både individuelt og i team.
Vi søger en lærer, der er ambitiøs på elevernes vegne også når det gælder elever på tidligt udviklingstrin. Du besidder evnen til at gribe elevernes udspil og bevare ro og overblik – også i udfordrende situationer. Arbejdet på Brøndagerskolen kan være følelsesmæssigt krævende og indebærer tæt arbejde med elever med omfattende behov for struktur, forudsigelighed og regulering. Det forudsætter, at du kan bevare ro, overblik og faglig refleksion i situationer med høj intensitet.
Brøndagerskolen er et helhedstilbud hvor lærings- og fritidsaktiviteter skal understøtte hinanden dagen igennem. Du skal derfor kunne finde mening og engagement i, at aktiviteter er flettet sammen over hele dagen hvor lærere og pædagoger – bistået af pædagogmedhjælpere – arbejder tæt sammen om en helhedsorienteret tænkning om den enkelte elevs trivsel, udvikling og læring.
Stillingen omfatter undervisning og pædagogisk arbejde med eleverne, deltagelse i teamarbejde samt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
Forberedelse, evaluering, dokumentation og refleksion er naturlige dele af opgaven.
Vi tilbyder:
Arbejdslivet på Brøndagerskolen vil være præget af pædagogisk udvikling, hvor struktur og individuelt tilrettelagt undervisning er afgørende for elevens læring.
Personalet deltager løbende i kompetenceudvikling, herunder kurser i Struktureret Visualiseret Specialpædagogik (SVS), Intensive Interaction, Studio III (low arrousal, konflikthåndtering, deeskalering mv.) og andre relevante metoder.
Vi prioriterer en struktureret og tryg onboarding, hvor du tilbydes mentor, gradvis opstart og systematisk opfølgning i prøvetiden og undervisningsmoduler i løbet af de første to år i stillingen som primært varetages af vores vejlederteam.
Vi har et professionelt og anerkendende samarbejdsmiljø, hvor nysgerrighed og fælles refleksion vægtes højt. Samtidig værdsætter vi et stærkt kollegialt fællesskab med plads til humor, sociale arrangementer og fælles aktiviteter.
Forberedelse og muligheden for teamarbejde er centralt.
Brøndagerskolen har vejledere, der understøtter det pædagogisk ansatte personale i deres daglige arbejde med elevernes mål og udvikling. Vejlederteamet er bredt sammensat af pædagogiske- og audiologopædiske vejledere, fysioterapeuter, psykologer mm. Derudover har vi faglige vejledere i fagene matematik, engelsk, IT og forhåbentligt også en ny dansk- og læsevejleder.
Kontakt faglig leder for lærerne for yderligere oplysninger, Maja Larsen. Maja kan træffes på tlf. 20544194 eller via mail på aog@albertslund.dk
Praktisk information
Ansættelsessamtalerne vil finde sted på Nordmarks Alle 20, 2620 Albertslund. Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler.
Ansøgningsfrist: Fredag den 10.7.2026
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller 1.9.2026.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest, samt indhentning af reference.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.