Matematiklærer til 10. klasse på Albertslund Ungecenter
Matematiklærer til 10. klasse på Albertslund Ungecenter
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en matematiklærer til 10. klasse på Albertslund Ungecenter.
Vi arbejder ud fra følgende værdier; Anerkendelse, Kvalitet, Fællesskab, Mod, Virkelyst og Humor.
Vi hjælper vores unge med at løfte deres faglige niveau, og vi tager udgangspunkt i den unges nærmeste udviklingszone. Vi gør os umage for, at alle vores unge føler sig set, hørt og forstået - og oplever sig selv som værende en vigtig deltager i fællesskabet. Vores kerneopgave er, at udvikle alle vores unge igennem et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor de ser nye muligheder og spejler sig i dem – En opgave vi tager meget alvorligt.
Vi forventer:
At du kan undervise og føre op til FP10 i matematik
Har erfaring med elevgruppen
Har erfaring med IT i undervisningen
Har en anerkendende tilgang og fokus på det der fungerer
Har lyst til at arbejde med unge, også når de er besværlige
Vi kan tilbyde:
Dygtige og engagerede kollegaer, der udstråler glæde ved samværet med skolens elever
Elever, der kan lide deres skole
En skole der arbejder anerkendende og inkluderende
Tæt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi løfter i fællesskab
Supervision til teamet
Yderligere information
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Ane Marie Kristensen på tlf. 43642215 eller afdelingsleder Lise Marie Bodenhoff på 21512545 for yderligere information.
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist:
Tiltrædelsestidspunkt: 15. september 2025
Ansøgningsfrist: mandag d. 25. august 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 26. august. 2025
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.