Pædagog & pædagogmedhjælper til Børnehuset Damgården
Børnehuset Damgården søger 1 uddannet pædagog på 35-37 timer og en pædagogmedhjælper 35-37 timer snarest muligt. Begge stillinger er i vuggestuen.
Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund kommune til et godt sted at arbejde. Er du interesseret i at arbejde i en integreret institution med dedikerede medarbejdere i Albertslund, er stillingen måske noget for dig.
Børnehuset Damgården består af en børnehaveafdeling med ca. 80 børn, en vuggestueafdeling på ca. 22 børn - derudover har vi en afdeling hvor vi lige pt er i gang med at oprette en ny vuggestueafdeling. I denne afdeling skal vi på sigt have to grupper med ca.12 børn.
Den daglige åbningstid er 6.00-17.00.
Vi har nogle dejlige stort huse med lyse rum og nogle dejlige store legepladser, hvor vi i øjeblikket planlægger at indrette inspirerende og udviklende læringsmiljøer.
Vi benytter os af vores gode legepladsfaciliteter året rundt, og bruger nærmiljøet meget.
Vi er glade for at kunne tilbyde:
- Kvalificeret fagligt personale med anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
- En vuggestue i udvikling, med plads til at kunne byde ind både fagligt og kollegialt.
- En engageret forældrebestyrelse.
- Et nyt ledelsesteam med en positiv og ambitiøs tilgang samarbejde og trivsel.
Af vores kommende pædagog kollega forventer vi:
- At du som uddannet pædagog kan reflektere fagligt, samt anvende det i praksis.
- At du brænder for at arbejde med børnenes første udviklingstrin.
- At du er optaget af relations dannelse og tilknytning.
- At du er optaget af sprogets nuancer og aktivt understøtter barnets sprogudvikling.
- At du er god til at samarbejde, samt sparre med dine kollegaer.
- At du kan veksle imellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet, alt efter hvad situationen kalder på.
- At du anser forældrene som vigtige samarbejdspartnere.
- At du har et godt humør😊
Vi håber, at du har lyst til at komme på besøg inde du søger stillingen. Hvis du har spørgsmål til en af stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sofia Hülsen mobil nr. 21832029 eller leder Jette Agger mobil nr. 2911 9808.
Adressen er: Damgården 18-20, 2620 Albertslund
Ansøgningsfrist 25.04.2025
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse i Albertslund kommune bliver indhentet børne-/straffeattester.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.