Pædagog til vuggestue i Børnehuset Roholmhaven
Brænder du for relationer, nærvær og det professionelle møde med de yngste børn?
Har du lyst til at være en del af et børnehus, hvor ICDP, fælles ansvar og faglig refleksion er en tydelig del af hverdagen?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Velkommen til Børnehuset Roholmhaven
Vi er en 0-6 års flexinstitution med omkring 160 børn fordelt på tre huse tæt på hinanden: vuggestuen i huset Mælkebøtten og børnehaven i Snerlen og Valmuen. Hvert hus har sin egen identitet, men vi samarbejder på tværs – både i det daglige og i det pædagogiske udviklingsarbejde.
Vores beliggenhed er noget særligt – midt i et grønt område tæt på Vestskoven, Herstedhøje Naturcenter og små stier, der fører os til lokale legepladser og naturoplevelser. Vores legeplads har både frugttræer, bålplads og plads til både ro og fart.
I Roholmhaven er vi fælles om børnene, relationerne og om at gøre hinanden faglig bedre. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler faglige undringer og tager fælles ansvar for kvaliteten i praksis.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog til vuggestuen pr. 1. juli 2026.
Starttidspunkt og timetal kan tilpasses – vi venter gerne på den helt rigtige pædagog.
- Arbejdstid: 35–37 timer pr. uge, heraf er
- 1 time afsat til personalemøde
- 1 time er afsat til egen forberedelsestid
- Forberedelsestiden råder du selv over og kan bruges enten hjemme eller i institutionen.
Som pædagog i vuggestuen får du:
- ansvar for relationer, trivsel og udvikling hos de yngste børn
- mulighed for at arbejde i mindre børnegrupper med fokus på nærvær
- indflydelse på hverdagen og den pædagogiske praksis
Vores pædagogiske ståsted
I Roholmhaven arbejder vi ud fra et fælles børnesyn, hvor:
- vi møder barnet som et unikt menneske, der altid gør sit bedste
- vi er optaget af at forstå, hvad barnet forsøger at fortælle os
- vi justerer rammer, relationer og forventninger – ikke barnet
- vi tager ansvar for den pædagogiske atmosfære og stemningen i rummet
Vi er uddannet i ICDP (International Caretaker Development Programme) og bruger det som et fælles fagligt sprog i vores arbejde med:
- børns trivsel og udvikling
- forældresamarbejde
- kollegial feedback og faglig refleksion
Omsorg er for os en faglig kompetence, og trygge relationer er fundamentet for al læring og udvikling - både for børn og voksne.
Vi søger en pædagog, der:
- har et anerkendende og ressource orienteret menneskesyn
- er nysgerrig, reflekterende og fagligt engageret
- har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet
- kan samarbejde professionelt med børn, forældre og kolleger
- tør dele faglige undring og tage imod feedback
Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af vores fælles praksis.
Det kan du forvente af os:
- et arbejdsmiljø præget af tillid, psykologisk tryghed og faglighed
- vi er ligeværdige kolleger, hvor alles bidrag er vigtige. Relationer er fundamentet – og vi øver os hele tiden.
- synlig og nærværende ledelse tæt på praksis – med blik for både børn, medarbejdere, forældre og hverdagen
- plads til refleksion, forberedelse og faglig udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi øver os – sammen
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: tirsdag d. 12. maj 2026 kl. 8.00
- Ansættelsessamtaler: tirsdag d. 19. maj 2026 i tidsrummet kl. 9.30 – 13:00.
- Arbejdssted: Børnehuset Roholmhaven, Degnehusene 53, 113 og 115, 2620 Albertslund
Vi indhenter børne- og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte – eller komme forbi og hilse på:
Christina Johansen, dagtilbudsleder
📞 21128234
Ragna Schwedler Lauridsen Oyson, souschef
📞 21383526
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder