Rehabiliteringsmedarbejder i Albertslund Kommune
Vil du være med til at styrke borgernes selvstændighed i eget hjem?
Og motiveres du af tværfagligt samarbejde og meningsfulde relationer – så er du måske vores nye terapeut i rehabiliteringsteamet i Albertslund Kommune!
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Albertslund Kommune udvider rehabiliteringsteamet – og søger erfaren terapeut
Vi udvider vores rehabiliteringsteam og søger derfor en ny kollega til en fast stilling på 37 timer med opstart 1. januar 2026 eller snarest muligt.
I Albertslund Kommune arbejder vi målrettet med rehabilitering af hjemmeboende borgere, der har behov for støtte til dagligdags aktiviteter. Vi tror på, at med den rette indsats kan mange borgere genvinde funktionsevne, selvhjulpenhed og livskvalitet.
Om teamet
Du bliver en del af et rehabiliteringsteam, der er under opbygning i Albertslund Kommune. Teamet består i dag af to medarbejdere, som aktuelt bruger en mindre del af deres tid på opgaven. Med denne stilling ønsker vi at styrke og videreudvikle indsatsen, så rehabilitering bliver en tydelig og integreret del af helhedsplejen i Albertslund.
Rehabiliteringsforløbene er en del af kommunens helhedspleje, og du vil få ansvar for at tilrettelægge og gennemføre disse forløb. Derudover skal du bidrage til rehabiliterende indsatser i de øvrige helhedsplejeforløb – fx ved at understøtte borgerens funktionsevne og selvstændighed i samarbejde med hjemmeplejen og øvrige faggrupper.
Du vil få mulighed for at præge både faglig retning og samarbejdsformer – og være med til at forme et team, der arbejder tæt sammen med hjemmepleje, sygepleje, visitatorer, demenskoordinatorer, diætister, pårørende vejledere og hjælpemiddelsområdet. Vi har base i Sundheds - og Socialfaglig Myndighed, men vil arbejde i borgernes hjem og nærmiljø med fokus på borgerens egne mål og ressourcer. Koordinering og samarbejde på tværs er en vigtig del af vores hverdag.
Dine opgaver
- Gennemføre hjemmebesøg og afdække borgerens ønsker og behov
- Udrede funktionsevne og sundhedskompetencer
- Tilrettelægge og udføre hverdagstræning i borgerens hjem
- Være tovholder for den rehabiliterende indsats i helhedsplejeforløb
- Bidrage til kollegial sparring og faglig refleksion
Din profil
- Uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund
- Erfaring med hverdagstræning og rehabilitering i kommunalt regi
- Interesse for at arbejde med ældre borgere i eget hjem
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job i en bæredygtig by for børnene, det grønne og fællesskabet
- Nogle fantastiske kollegaer, som venter på at byde dig velkommen og glæder sig til samarbejdet med dig
- Deltagelse i udvidelsen af en rehabiliteringsteamet, der skal varetage den rehabiliterende indsats i helhedsplejen
- Stor bredde i opgaveløsningen
- Plads til faglig udvikling og nytænkning
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer på overenskomstvilkår med start 1. januar 2026.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgning og tiltrædelse
Der er ansøgningsfrist den 23. november 2025, og der vil blive afholdt samtaler torsdag den 27. november 2025.
Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk
Du er velkommen til at kontakte teamleder af Visitationen, Anne Holmstrøm på tlf. 92 43 38 09, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Din arbejdsplads vil være Albertslund Rådhus - Nordmarks Alle 1
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Derudover skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.