Storagergård fritids- og ungdomsklub i Albertslund søger pædagog til primært at varetage vores inklusionstilbud KIK (klubben i klubben)
Brænder du for at skabe et godt klubtilbud og gode rammer for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Så er jobbet som pædagog i vores inklusionstilbud på klubområdet måske noget for dig.
Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en pædagog til Storagergård fritids og ungdomsklub.
Om KIK/Storagergård
KIK er et klubtilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Målet er at medlemmerne med tiden anvender, og udvikler sig til at benytte, det samlede klubtilbud og aktiviteterne vi tilbyder.
Udover KIK forventes det at du kan deltage i det samlede klubarbejde, herunder 2 aftenvagter om ugen til kl. 21.30, samt kan deltage i diverse kolonier og weekendture og aftenarrangementer.
Om jobbet
Vi søger en pædagog
- Der har overblik over at skabe en rolig og forudsigelig pædagogisk ramme for medlemmerne og hviler i sig selv i det pædagogiske arbejde.
- Gerne har erfaring i arbejdet med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser
- Der særligt kan varetage pigernes interesser.
- Der udover arbejdet i KIK også har interesser og kompetencer i det almene klubarbejde
- Kan se værdien i også at medvirke i børnenes skoledag – 6t ugen
- Der har et dagligt overblik i forhold til hverdagens praktiske gøremål
- Har et højt humør og ungdommeligt sind 😊
Vi ser meget gerne at du kommer forbi inden du sender ansøgningen.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en fantastisk klub i fantastiske omgivelser. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med højt til loftet og dertil hørende ansvarlighed. En klub, hvor vi fortsat kan lave div. kolonier såsom skikoloni, sommerkoloni, Vilde vulkaner, weekendture og meget mere.
Som det vigtigste tilbyder vi en god personalegruppe, hvor mangfoldigheden er i fokus og samtidigt under et fælles pædagogisk grundsyn som bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi samlet arbejder for at alle børn oplever fællesskaber og trivsel i klubben.
Stillingen er på 37 timer og der ydes oveni i lønnen et funktionstillæg for arbejdet i KIK.gruppen på 12.900 kr.årligt.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23/4 2025. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og senest i uge 18.
Spørgsmål vedr. stillingen og aftaler om besøg kan stiles til SFO og klubleder Michael Grønbjerg på 31448816 eller på igr@albertslund.dk
Klubbens adresse: Gamle Landevej 15, 2620 Albertslund
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.