Teknisk servicemedarbejder til Egelundskolen - deltid
Teknisk servicemedarbejder til Egelundskolen - Deltid
Egelundskolen søger en teknisk servicemedarbejder til tiltrædelse 1. november 2026, evt. tidligere.
Stillingen er en deltidsstilling med 30 timers ugentlig arbejdstid.
Som teknisk servicemedarbejder vil du få en afvekslende hverdag med en lang række forskelligartede og ikke altid forudsigelige opgaver.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Du vil sammen med vores tekniske serviceleder være ansvarlig for at bygninger, inventar og udearealer, fremstår pænt og præsentabelt. Jobbet indeholder også daglige rutineopgaver som opfyldning af diverse dispensere, affaldshåndtering mm. Endelig er der opgaver i forbindelse med forskellige arrangementer som fx prøveafvikling, møder mm.
Det er en forudsætning, at du har en god forståelse for børn og unge, er god til at samarbejde, og at du kan tackle uforudsete situationer roligt og positivt.
Vores forventninger til dig er, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller lignende
- Arbejder selvstændigt, struktureret samarbejdsorienteret og serviceminded
- Har professionel stolthed, sætter en ære i at tingene er i orden og har blik og interesse for det æstetiske udtryk på skolen
- Er engageret og imødekommende overfor kolleger, børn, forældre og samarbejdspartnere
- Er energisk og initiativrig samt opsøgende og vedholdende i forhold til arbejdsopgaver
- Er fleksibel i forhold til arbejdstid ved særlige arrangementer
- Har kørekort
Vi er en velfungerende folkeskole med ca. 400 elever og 60 medarbejdere.
Vi er i en proces, hvor vi sammen er ved at udvikle skolen på en række områder, og vi lægger vægt på et godt tillidsfuldt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. På Egelundskolen arbejder vi ud fra værdierne; fællesskab, ansvar, trivsel og faglighed, og som ansat får du mulighed for at være en del af, og bidrage til denne udvikling.
Egelundskolen er en ambitiøs skole, hvor vi ser en medlevende forældregruppe med gode ressourcer, som en vigtig samarbejdspartner. Det viser sig bl.a. i en engageret og samarbejdende skolebestyrelse.
Vi tilbyder
- Engagerede kolleger med et tæt sammenhold og interesse for hinanden, både i det faglige som i det sociale
- En skole i dejlige grønne omgivelser tæt på Vestskoven med masser af muligheder
- En skole hvor udvikling, faglighed og trivsel står højt på dagsordenen
- Mulighed for at være en aktiv del af skolens udvikling
- Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse, vil der blive indhentet børne- og straffeattest.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte skoleleder Flemming Hartmann på tlf. 51 18 44 17, E-mail: fht@albertslund.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 27. september 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 28-29. september 2026 i tidsrummet 15.00-18.00.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.