To ambitiøse børne- og ungerådgivere søges
Har du mod og faglighed til at skabe udvikling i udsatte børn og unges familier? Kan du vurdere børn og unges behov for hjælp og igangsætte indsatser, der sikrer bedre trivsel? Er du ambitiøs på børnenes og familiernes vegne? Familieafsnittet i Albertslund har med budget 2027 fået mulighed for at opnormere med yderligere to børne- og ungerådgivere som et led i en styrkelse af myndighedssagsbehandlingen. Med de to nye rådgivere skal vi styrke især opfølgningen på igangsatte indsatser og sikre effekten af arbejdet.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for børn og familier. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Vi er én kommune og én organisation. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi to børn- og ungerådgivere til faste stillinger samt to barselsvikarer til Familieafsnittet.
De nye stillinger
De nye stillinger etableres i vores ”Børn og Unge team”, som varetager afdækninger, undersøgelser, forebyggende indsatser, opfølgning og vejledning til udsatte børn og unge. Med opnormeringerne får vi et gennemsnitligt sagstal på 25 børn/unge pr. fuldtidsrådgiver. Opgaverne er præget af et tæt samarbejde både med børnene og de unge og med deres forældre. Vi løser vores opgaver i samarbejde med almenområdet og en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.
Familieafsnittet er en afdeling, der nyder samværet i pauserne og som gerne benytter enhver anledning til hygge, kaffe, kage og snak. Børn og Ungeteamet består af to grupper, som har udviklet en fælles faglig tilgang til opgaverne og et fælles serviceniveau. Vi støtter hinanden i den daglige drift og udvikler os sammen.
Dine kompetencer
Vi forventer at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Er god til at formulere dig på skrift og i tale
- At du er parat til at indgå i svære samtaler med børn og forældre og tage ansvaret for at gøre en forskel i barnets liv
- At du vil indgå i og styrke det faglige fællesskab i teamet og i afdelingen
- Er interesseret i løbende at udvikle din faglighed
Det kan du forvente af os:
Vi planlægger en introduktion, som tager hensyn til dine forudsætninger og behov og som samtidig introducerer dig til opgaverne og til vores samarbejdspartnere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i teamet, indgå i fællesskabet i afsnittet og få mulighed for at sætte dit præg på indsatsen til børn og forældre. Vi har tilknyttet ekstern supervision og er optaget af, at støtte hinanden i opgaverne.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, hvor også mange af vores nærmeste samarbejdspartnere er placeret. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Det er en forudsætning for din ansættelse, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse og at der kan indhentes en børne- og straffeattest. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Send din ansøgning!
Send din ansøgning inden den 21. oktober 2026 kl. 08.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Faglig leder Maria Sahner, tlf. 21352052, eller Familieafsnittets leder, Annette Rasmussen på tlf. 21358023.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.