Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt på vores Rehabiliteringsafdeling
Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt mellem 35-37 timer ugentligt
med weekendarbejde hver 3. weekend kl. 7-15.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer.
Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Lige nu søger vi en social- og sundhedsassistent i dagvagt på vores Rehabiliteringsafdeling
Vi forventer, at:
- Du har autorisation som social- og sundhedsassistent.
- Du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og at du kan bevare overblikket samt tålmodigheden i en, til tider travl og uforudsigelig hverdag, hvor kompleksiteten hos borgerne bliver stadigt større.
- Du vil være medansvarlig for, at vores dokumentation lever op til gældende retningslinjer.
- Du har gode IT-kompetencer og kan navigere i vores omsorgsjournal.
- At du brænder for den rehabiliterende tankegang.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende arbejde med et stort ansvarsområde, hvor du vil få god sparring med sygeplejersker i dagvagten og i aftenvagten samt social- og sundhedsassistenter i både dagvagter og aftenvagter.
- Dygtige og engagerede kollegaer og medarbejdere, der har fokus på at højne kvalitet og selvstændighed samt inddragelse i borgernes eget liv.
- Løbende opkvalificering i form af uddannelse og kompetenceudvikling.
Rehabiliteringsafdelingen har 12 midlertidige sengepladser, som lige nu er fordelt således, at 6 pladser er rehabiliteringspladser og 6 pladser er aflastningspladser.
Borgerne kommer hovedsageligt fra hospitalsindlæggelse, men kan også komme hjemmefra.
Rehabiliteringsafdelingen ligger lige nu i Sundhedshuset i Albertslund, som også huser plejeboliger, ældreboliger, genoptræningen, forbyggende team, sygeplejeklinik, praktiserende læger samt administrative medarbejdere.
Pr. 1. januar 2027 overgår midlertidige pladser til Regionerne, hvilket betyder, at lokationen flyttes ud af Albertslund.
Du vil i den forbindelse blive overdraget til Regionerne, hvor vi kommer til at høre under Amager-Hvidovre Hospital.
Der vil være en proces, hvor du sammen med dine kollegaer skal ønske hvilken af de 5 lokationer (Høje Taastrup, Brøndby, 2 lokationer i Hvidovre samt Tårnby), du ønsker at arbejde.
Vi håber, at du kan se dig selv i et spændende job hos os, hvor vi samarbejder om den gode arbejdsplads for kollegaer og den bedste hverdag for vores borgere.
Stillingerne ønskes besat den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder,
Marie-Louise Kabell-Jensen på tlf. 24960609 eller på mail afx@albertslund.dk
eller områdeleder Camilla Pedersen på telefon 22223327
Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Rehabiliteringsafdelingen Albertslund kommune
Stationsporten 4 3. sal
2620 Albertslund
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.